Opførelsen af Palladium Biografen
En film om Palladium Biografens opførelse. Den 24. april 1937 rykker Palladiums håndværkerstab ind i Industribygningen på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade. Man starter med den store nedrivning - byggeriet skal være færdigt på rekordtid. Råbygningen opføres i jernbeton efter de nyeste principper. Natten mellem 31. juli og 1. august begynder ophejsning af hovedspær til tagkonstruktionen. For første gang i Skandinavien anvendes elektrisk svejsning. 4. september er der rejsegilde. Billedhugger Stæhr Nielsen laver reliefferne i foyeren. Den 14. december opstilles stole i biografsalen. Fra byggeprocessen startes til teatret åbner, går der bare 8 måneder. Palladium Biografen åbner første gang dørene for publikum den 18. januar 1938 med en gallaforestilling for 1200 indbudte gæster, der skal se premieren på Universal-filmen "Tre Smarte Piger" med Deanna Durbin.
Dette klip kan desværre ikke indlejres på andre hjemmesider pga. musikrettigheder.
Emneord: Biografer, Bygningskonstruktioner, Byggeri, Palladium Biografen, København, 1930-1939
Se alle credits i Filmdatabasen
Se hele filmen

Midt i Byens Hjerte
1938, 8 min.
- Lav dit eget klip i filmen
- Se hele filmen
-
Vi har brug for din viden - læs mere
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Beskriv klippet
Placer klippet
Dit klip er oprettet
Skal klippet være en del af sitet, skal du indtaste navn og mail og trykke send. Ellers gå direkte til klippet.
Dit navn og e-mailadresse vil aldrig blive vist på sitet.
Dit bidrag er nu modtaget
Hvis vi vurderer, at dit klip og tilhørende informationer er relevant, vil det i den nærmeste fremtid blive gjort synligt på sitet.
Transskription
1937. Midt i det moderne storstadseventyr. I Industribygningen, netop der hvor den gamle accisebod lå, vedtog man at bygge den ny Palladiumbiograf. Sådan så industribygningens sale ud ved en af de gamle udstillinger, før Palladiums håndværkerstab den 24. april rykkede ind og begyndte på det store nedrivningsarbejde, som skulle gennemføres i et forrygende tempo.
Samtidig med at det gamle hus blev kørt bort i tusinder af læs, tog man fat på at bygge det ny teater op. Støbningen af fundamenterne, som frembød særlige vanskeligheder, fordi de skulle føres ned i de underliggende varefyldte lagerkældre, påbegyndtes allerede cirka 14 dage efter, at nedbrydningen var gået i gang.
Fra alle sider var man enige om at gennemføre dette byggeforetagende i rekordtid. Der indførtes treholdsdrift, således at hundrede af mennesker arbejdede døgnet rundt på selve byggepladsen, mens andre hundrede var beskæftiget på værksteder byen over med alle detaljer til teaterets udsmykning og inventar.
Selve råbygningen opførtes i jernbeton efter de nyeste principper. Og fra den første betonvogn rullede ind gennem porten til den dag, da teateret stod færdigt, forløb kun syv måneder.
Natten mellem den 31. juli og 1. august begyndte ophejsningen af det første jernspær til tagkonstruktionen. Og i løbet af 14 døgn blev de seks hovedspær bragt på plads. Det største af dem har en spændvidde på hen ved 40 meter eller godt Rundetårns højde.
Under opstillingen af tagkonstruktionen var det også bemærkelsesværdigt, at den gammelkendte lyd af nittehamrene var forsvundet. For første gang i Skandinavien anvendte man nemlig den omtrent lydløse elektriske svejsning til så store jernkonstruktioner.
Midt i byens hjerte, midt mellem Tivoli og rådhuset, voksede den ny Palladiumbiograf op.
Kommentarer
Bjørn
16-05-2016
Er der nogen der ved om og hvor det fine kinoorgel er? - Er det bevaret?
Christian
07-12-2017
Hold da helt op det flot, og opført med rigtig håndkræft.
Ærgerligt at det er revet ned.
Det blev revet ned i 1977 for at give plads til Industriens Hus.
Tilføj kommentar
Tak for kommentaren
-----------------------------------------------