Skibskatastrofen

Film Skibskatastrofen Se Filmen

1948, 4 min., Speak

Rutebåden "Kjøbenhavn", der sejler mellem København og Aalborg løb 11. juni 1948 på en mine i Aalborg Bugt nær Hals Barre. Den sank i løbet af få minutter på 14 meter vand med 3-400 mennesker om bord. En større rednings- og hjælpeaktion sattes i gang fra den nærmeste havn, Hals. Eksportdamperen Frida reddede mere end 200 mennesker. 48 menneskeliv gik tabt.

Emneord: Skibskatastrofer, Katastrofer, Skibe, Hjælpearbejde, Hals, Aalborg Bugt, 1940-1949

Produktion: Dansk Film Co.

Filmtype: Dokumentariske optagelser

Se alle credits i Filmdatabasen

Vis transskription

Sådan laver du et klip

  • Find det sted i filmen, hvor du ønsker at starte dit klip, og tryk ”Start klip”.
  • Når du ønsker at afslutte klippet, trykker du ”Slut klip”.
  • For at se klippet, tryk ”Se klip”. 
  • Hvis du er tilfreds med klippet, trykker du ”Opret klip”.

Når klippet er oprettet, har du mulighed for at placere klippet geografisk i Danmark. Brug danmarkskortet til at placere klippet. Kun klip med stedsangivelse bliver lagt på sitet.

Du behøver kun angive navn og e-mailadresse, hvis du ønsker dit klip skal være en del af sitet.

Du kan frit sende, dele og i de fleste tilfælde indlejre klippet på din Facebookside, hjemmeside, blog eller andet. 

God fornøjelse.

Transskription

Kommentarer fra transskribenten er markeret med […]

En grufuld katastrofe. Den frygteligste i dansk skibsfarts historie har fundet sted i Kattegat.

I en tidlig morgentime blev Det Forenede Dampskibs-Selskabs rutebåd ”Kjøbenhavn” ramt af en mine. En voldsom eksplosion rystede det store skib, der straks fik svær slagside, krængede over og sank i løbet af en halv snes minutter på 14 meter vand. Om bord på damperen befandt sig mellem 300 og 400 mennesker, der i minutterne efter minesprængningen kæmpede en rystende kamp for livet. Mange blev slynget over bord ved eksplosionen, andre sprang i bølgerne, da skibet krængede, andre blev spærret inde i køjekamrene. Kun et par af skibets redningsbåde kunne sættes i vandet. Forfærdende scener udspilledes.
I den stille sommermorgen svømmede ulykkelige mennesker rundt mellem hverandre i det oliemættede vand, klyngende sig til vragrester, ventende på at blive reddet. 
Umiddelbart efter minesprængningen udsendtes SOS-signaler, og alt disponibelt redningsmateriel blev fra hele Nordjylland sendt til Hals. Den nærmeste havn ved katastrofestedet. 
Fra Frederikshavn satte redningsdamperen Garm straks kursen mod den sunkne damper, og i dens kølvand fulgte en flåde af fiskerbåde fra Østkysten. 
Et omfattende redningsmateriel samledes i havnen i Hals. Et halvt hundrede ambulancer fra hele Nordjylland kørte op på molen parat til at føre de sårende passagerer til hospitalerne. Bårer og tæpper stod klar. 
En stor stab af læger organiserede en førstehjælp i samarbejde med samaritter og Røde Kors-folk.
Fra Aalborg og andre nordjyske byer strømmede folk til den lille fiskerby, der pludselig blev centrum i denne gribende tragedie. 
Fra molerne og fra strandens spejdes ud over havet efter de første både med reddede. 
Tankdamperen Dangulf Lube bragte de første reddede til Hals. Mange af dem var sårede og måtte omgående under lægebehandling. 
Hjerteskærende scener udspilledes. Sorg, smerte, lidelser afspejledes i alles ansigter. Gråd og hulkende lyd. Mange var ramt af chok. Tankerne kredsede om de gruopvækkende timer på havet. Alle var kun iført sparsomme beklædningsgenstande, og disse scener vil aldrig blive glemt af dem, der overværede dem. 

Eksportdamperen Frida befandt sig en halv times sejlads fra ”Kjøbenhavn”, da eksplosionen skete. Og det lykkedes denne damper at redde mere end to hundrede af passagererne og besætningen. 

Hele Danmarks befolkning tog del i den forfærdende katastrofe.

Vi har brug for din viden

Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie. Dit klip kan blive en del af kortet her, og du kan dele det med andre.

Sådan gør du

  1. Lav et nyt klip ved at trykke her
  2. Tilføj mere information til klippet såsom dato, personer eller sted

Du er også velkommen til at tilføje en kommentar med din historie

Kommentarer

Claudi jensen

29-11-2016

Ser ud til at være en ganske interesant side vil glæde mig til at se flere klip

Hans Egon Christensen

30-03-2017

Eksportdamperen S/S FRIGGA som var i nærheden den nat S/S KJØBENHAVN blev minesprængt og reddede over 200 personer blev ved et mærkeligt tilfælde af skæbnen godt 2 år senere, nemlig d. 27 november 1950 selv minesprængt og gik til havets bund kun et par sømil fra det sted hvor hvor den havde udført sin redningsdåd , Ved S/S FRIGGA s forlis var jeg 15 år og hovmestermath ombord

Erik stagsted.

04-04-2017

Samme morgen blev jeg født på Brønderslev sygehus.

Vibeke

20-09-2017

Min morfar skulle have været med dette skib hjem fra Rigshospitalet til Aalborg. Men af ukendte grunde forblev han indlagt endnu en dag og tog næste dag hjem med skib.

Per

03-10-2017

Min onkel Johan Engholm var ansat i DFDS i en menneskealder og var i maskinrummet - som den der skulle smøre maskinerne - og han var en af de overlevende. Han var heldig, da han var på dækket, da eksplosionen skete. Han fortalte, at det var de værste, han havde oplevet, han havde før blevet torpederet i Nordsøen. Han fortsatte til sin pension i DFDS.

Bo Bræmer

03-10-2018

Min mor var med.

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den kommer på sitet.
Har du tekniske problemer? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet kontakt filmarkivet@dfi.dk.

Tak for kommentaren

-----------------------------------------------