Glimt fra Statsradiofonien

Film museum/danmark-paa-film Se Filmen

1932, 17 min., Reallyd

Optagelser fra Statsradiofonien beliggende i radiofonibygningen "Stærekassen" ved Det Kgl. Teater. Indledningsvist demonstreres kontrolrummet med forstærkerne og grammofonoptager-anlægget. Herefter præsenterer forskellige studieværter programfladen: Radioorkestret under ledelse af Launy Grøndahl spiller Schuberts Ouvertyre i italiensk stil. Per Knudsen synger Heises "Kongesønnens Romance af Tornerose". Kammermusik: Mozarts koncert for klaver, violin, bratch og cello, andanten - Folmer Jensen (klaver), Gerhard Rafn (violin), Niels Borre (bratch), Torben Anton Svendsen (cello). Kaptajn Jespersen eksercerer. Orkesterprøve med sopran og derefter tenor, som synger på dansk. Radioteatret holder prøve på Bernhard Shaws skuespil "Pygmalion" med bl.a. Poul Reumert. Foredrag v. rektor Henrik Madsen om 'Rigsdagen' til samfundsfagsundervisning i skolerne. Et lille pigekor synger "I Danmark er jeg født".

Emneord: Radio, Medier, Radioprogrammer, Klassisk musik, Danmarks Radio, 1930-1939

Filmtype: Dokumentariske optagelser

Se alle credits i Filmdatabasen

Vis transskription

Sådan laver du et klip

  • Find det sted i filmen, hvor du ønsker at starte dit klip, og tryk ”Start klip”.
  • Når du ønsker at afslutte klippet, trykker du ”Slut klip”.
  • For at se klippet, tryk ”Se klip”. 
  • Hvis du er tilfreds med klippet, trykker du ”Opret klip”.

Når klippet er oprettet, har du mulighed for at placere klippet geografisk i Danmark. Brug danmarkskortet til at placere klippet. Kun klip med stedsangivelse bliver lagt på sitet.

Du behøver kun angive navn og e-mailadresse, hvis du ønsker dit klip skal være en del af sitet.

Du kan frit sende, dele og i de fleste tilfælde indlejre klippet på din Facebookside, hjemmeside, blog eller andet. 

God fornøjelse.

Transskription

I kontrolrummet findes forstærkerne, hvor de svage mikrofoner forstærkes henved en million gange, inden de sendes ud af telefonlinjerne til radiofonistationerne. Her stiller kontrolassistenten forbindelserne til studierne og til radiofonistationerne. Indregulerer styrken til de forskellige stationer, giver signalet til studiet, når de kan begynde udsendelsen, skruer op, og overvåger at udsendelsernes styrke har den rette værdi.

Her findes desuden Statsradiofoniens grammofonoptageranlæg, hvor man på voksplader kan optage radiofoniske begivenheder for senere at udsende dem, når tidspunkt er bekvemt, eller man kan lade dem mangfoldiggøre i form af de almindelige sorte grammofonplader til blandt andet arkiv.
Apparaterne er udstyret med mikroskop, hvori den betjenende kan betragte de riller, der skæres, og desuden findes der et støvsugeranlæg, som suger voksspånerne, efterhånden som de bliver skåret ud af vokset. Det giver anledning til den susen, som De hører. Og længere fremme her har vi afspilningsanlægget for de almindelige sorte grammofonplader, som benyttes ved statsradiofoniens grammofonudsendelser.

København – Kalundborg. Vi fortsætter udsendelserne til klokken 17 med en koncert. Radioorkesteret spiller under ledelse af kapelmester Launy Grøndahl, og der indledes med ouverture i italiensk stil af Franz Schubert.

København – Kalundborg og Danmarks kortbølgesender. Vi fortsætter nu udsendelserne til klokken 21 med en afdeling danske og romantiske sange. Så medvirker koncertsanger Per Knudsen og ved flyglet pianist Folmer Jensen. Der indledes med P. Heises ”Kongesønnens Romance af Tornerose”.

København – Kalundborg og Danmarks kortbølgesender. Hermed sluttede udsendelserne fra studierne for i aften. Nu følger til klokken 0:30 moderne dansemusik transmitteret fra Restaurant Ritz. Danseorkesteret ledes af kapelmester Otto Lington. Vi stiller nu om til restaurant Ritz.

København – Kalundborg og Danmarks kortbølgesender. Vi bringer kammermusik. De medvirkende er:  Pianist Folmer Jensen, kongelig Kapelmusikus Gerhard Rafn, violin, violinist Niels Borre, bratsch, kgl. Kapelmusikus Torben Anton Svendsen, violoncel. Af Mozarts kvartet for klaver, violin, bratsch og violoncel G-mol fortsætter vi med 2. satsen - andante.

Vi går over til næste øvelse. Samle hælene! Strække knæene! Rank Dem og rejs dem i Deres fulde højde! Sænke skuldrene og gør dem langhalsede! Kast så kroppen fra side til side. Så dybe sidekast som overhovedet muligt. Nu må vi anstrenge os for at komme så dybt ned som muligt. Drej så samtidig kroppen til venstre, så langt om som muligt. Når vridningen er størst, skal sidekastene være dybest. Vi drejer langsomt kroppen til højre side under dybe sidekast. Når vridningen er størst, skal sidekastene være dybest. Fortsæt nu med denne kombination af sidekast og kropvridning, idet de bestræber dem for, at for bevægelsen større i udstrækning og dybere i virkning for hver gentagelse. Denne kombination af sidekast og kropvridning tjener til at styrke midjemusklerne og bughulens organer. Det er i denne region, de allerfleste mennesker i en for tidlig alder forfalder. De lange slappe bugmuskler, der viser sig ved den uskønne topmave. De svage lændemuskler, der giver sig udtryk i lumbago og hekseskud. Ved udnyttelsen af denne kombination af sidekast og kropsvridning bortarbejder man disse lidelser. Er De fortsat med dybe sidekast og kraftige kropvridninger? Vi må vist have et skrappere arbejdstempo og dybere bevægelser, større grundighed, og overfør så denne arbejdstaktik i dagens arbejde. Slut.

[Skuespil]
”Det er jo det pigebarn, jeg kradsede ned i aftes. Hende har ingen brug for. Jeg har alle de notater, jeg bryder mig om at læse på. De må gå. Dem har jeg ingen brug for.”

”Det vil jeg nok sige. Vi er store på det hva’, men vi er ikke for fine til at give timer, vel. Det har jeg nemlig hørt fra dem selv. Jeg er ikke kommet her for at lave panik, og er mine penge ikke gode nok, så kan jeg gå til en anden”.

”De er gode nok? Til hvad?”

”Til dem, ja jeg kommer, fordi jeg vil have timer, jeg vil også betale”.

”Skal vi anmode denne pak om at sidde ned, eller skal vi smide hende ud af vinduet?”

”Pak og pakke, der er vist ikke nogen tale om pak her, hva’. Jeg har tilbudt at betale som en anden dame”.

”Hør hvad er det egentlig de vil, min pige?”

”Ja, hvad jeg vil… det ved jeg ikke. Det er sgu da ikke sådan at få sagt lige med et slag, vel. Men der er jo altså det, at jeg vil være dame. Jeg vil være dame i en blomsterbutik i stedet for at stå der på hjørnet af Tottenham Court og sælge blomster i alt slags vind og vejr, men de vil altså ikke tage mig ind i butikken, uden at jeg kan tale mere damet, og det sagde han jo, at han kunne lære mig. Jeg beder ikke om noget, jeg vil betale for det”.

”Jamen, hvor kan De dog tro, at de har råd til at betale Professor Higgins”.

”Lille skat, hvorfor skulle jeg ikke have råd. Jeg ved lige så godt som Dem, hvor meget en time koster, og jeg har tilbudt at betale”.

”Hvor meget?”

”Hvor meget?”

”Ja, hvor meget, ja den er rask, ja jeg tænkte sgu nok, det var ham med, lige så snart der var chance for at få nogle af de skejsere tilbage han smed på mig forrige aften. Det var en slemmer brandert, han gik rundt med”.

”Sæt Dem ned!”.

”Ja ja, hov hov, jeg er ikke kommet for, at De skal lave hummelej med mig”.

København – Kalundborg. Vi bringer nu en skoleudsendelse for realklassen. Rektor Henrik Madsen vil holde et foredrag i serien ”Vort styre”. Det omhandler Rigsdagen.

Ved skoleloven af 1903 blev samfundskundskab indført som et nyt fag i skolen. Man regnede med, at det store flertal af elever skulle få særlig interesse for dette fag. Det drejede sig jo her om ting og forhold, som alle kendte lidt til fra det daglige liv. Noget de var med til at opleve. Noget de om ikke så mange år selv skulle være med til som aktive deltagere. Hvad var da mere rimeligt, end de i skolen benyttede den lejlighed, der nu blev budt dem, til at få deres begreber om disse forhold klaret og underbygget med en viden, der senere ville komme dem alle til nytte. Når det mange steder ikke gik, som man havde tænkt sig. Når der ikke i skolen blev den samme interesse for samfundskundskab, som for det andet nye fag, der blev indført, fysik og kemi. Ja, så er grunden vel den, at i fysik og kemi arbejder eleverne sig selv frem til forståelse gennem deres egne forsøg. De ser resultaterne gro op mellem deres hænder. De får øjnene op for alt det, der knytter dette fag, til ting som de kender fra det daglige liv. Samfundskundskab blev derfor som så mange andre skolefag, en lærebog, en lektiebog i færdig form, i stedet for at den skulle bygges op på lignende måde som undervisningen i fysik og kemi.

[Pigekor synger]
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Vi har brug for din viden

Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie. Dit klip kan blive en del af kortet her, og du kan dele det med andre.

Sådan gør du

  1. Lav et nyt klip ved at trykke her
  2. Tilføj mere information til klippet såsom dato, personer eller sted

Du er også velkommen til at tilføje en kommentar med din historie

Kommentarer

Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere

Tilføj kommentar

Din kommentar skal godkendes, før den kommer på sitet.
Har du tekniske problemer? Se Spørgsmål og svar.
Ønsker du at købe en kopi af filmen eller klippet kontakt filmarkivet@dfi.dk.

Tak for kommentaren

-----------------------------------------------