Fiskeri under Krigen
Med fiskekutterne H.58 TYFON og H.249 MILANO på arbejde. Nettene hives ind, fulde af sild. Fangsten sorteres på dæk og sildene hældes i fiskekasser. De to kuttere benytter sig af såkaldt 'par-trawling', dvs. trawling hvor to kuttere slæber sammen på ét trawl. De slæber på hver deres ende af tovet med trawlet imellem dem efter bådene. Dette var en meget normal måde at trawle sild på, ikke mindst når kutterne ikke havde så stor motorkraft. Dobbeltslæb, som det også kaldes, finder stadig sted i dansk fiskeri. H'et på kutternes stævne indikerer, at de er hjemmehørende i Hundested. Hundestedfiskerne gik efter sild i Kattegat, Storebælt og den vestlige Østersø. H.58 TYFON ejedes under krigen af C. Jensen, Hundested, og H.249 MILANO ejedes af Niels M. Rasmussen, Hundested.
Emneord: Fiskeri, Fiskekuttere, Helsingør, 1940-1949
Filmtype: Dokumentariske optagelser
Sådan laver du et klip
- Find det sted i filmen, hvor du ønsker at starte dit klip, og tryk ”Start klip”.
- Når du ønsker at afslutte klippet, trykker du ”Slut klip”.
- For at se klippet, tryk ”Se klip”.
- Hvis du er tilfreds med klippet, trykker du ”Opret klip”.
Når klippet er oprettet, har du mulighed for at placere klippet geografisk i Danmark. Brug danmarkskortet til at placere klippet. Kun klip med stedsangivelse bliver lagt på sitet.
Du behøver kun angive navn og e-mailadresse, hvis du ønsker dit klip skal være en del af sitet.
Du kan frit sende, dele og i de fleste tilfælde indlejre klippet på din Facebookside, hjemmeside, blog eller andet.
God fornøjelse.
Se andre klip
Vi har brug for din viden
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie. Dit klip kan blive en del af kortet her, og du kan dele det med andre.
Sådan gør du
- Lav et nyt klip ved at trykke her
- Tilføj mere information til klippet såsom dato, personer eller sted
Du er også velkommen til at tilføje en kommentar med din historie
Kommentarer
Henrik Jørgensen
27-12-2015
De to kuttere er hjemmehørende i H for Helsingør. På fiskekasserne står der CH, det må indikere en auktion?
Redaktionen
05-01-2016
Kære Henrik Jørgensen
Tak for kommentar. Jeg tilføjer til synopsen, at kutterne er hjemmehørende i Helsingør. Jeg placerer desuden klippet, der hører til filmen, ud for Helsingørs kyst.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen
Redaktionen
26-04-2016
Kære Henrik Jørgensen
Vi har været i kontakt med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som kunne fortælle, at kutterne er hjemmehørende i Hundested og ikke i Helsingør. Jeg har derfor ændret synopsen, så det fremgår, at kutterne har hjemmehørende i Hundested.
Med venlig hilsen Maria Berendt Oldhøj Nielsen
Lasse Nordahl
22-10-2016
H står for Helsingør toldområde. Det vil sige, at de både kunne være hjem fra Hundested til ned til Snekkersten.
Tilføj kommentar
Tak for kommentaren
-----------------------------------------------