Grisen

2008, 23 min, DK/Kort fiktion, Danmark, Danske tekster

<p>Den 78-årige Asbjørn Hall bliver indlagt på hospitalet for at få foretaget en mindre operation i endetarmen. Lægen får dog mistanke om, at Asbjørn måske har kræft, og Asbjørn må blive på hospitalet for at få foretaget en undersøgelse. Asbjørn bliver bange og føler sig ensom, men får så øje på et spøjst maleri på væggen, der forestiller en fornøjet gris i fuld firspring. Midt i sin angst og ensomhed bliver den smilende gris hans ven og skytsengel.<br>
Da Asbjørn vågner efter operationen, er billedet af grisen væk, og en pakistansk patient ved navn Aslam er blevet placeret ved siden af ham på stuen. Aslam er muslim, og det er hans familie, der har fået fjernet billedet, idet de følte, at det fornærmede deres syge far. Men Asbjørn er overbevist om, at han har brug for billedet for at blive rask. Han ringer til sin datter Mona, som er en ambitiøs og karrierefokuseret advokat. Asbjørn vil have hende til at hjælpe ham med at få grisen hængt op igen, og Mona indvilger. Hun forlanger at få lov at tale med hospitalsdirektøren og anklager hospitalet for at diskriminere hendes far ved at fjerne billedet. Aslams søn blander sig, og der opstår en heftig diskussion mellem ham og Mona. Først da lægen ankommer og informerer Asbjørn om, at han ikke har kræft ender diskussionen. Asbjørn er lettet og tilfreds, og han føler ikke længere, at han har brug for grisen.<br>
Efter besøgstid er Aslam og Asbjørn alene på stuen. De begynder at snakke, og det viser sig nu, at Aslam er blind.</p>

Undervisningsmaterialer

  • Lukas & The Aspies

    Plads til mangfoldighed

    Et temamateriale om fordomme og normer. Materialet knytter sig til seks film: "Disciplin", "Lukas & The Aspies", "Sonita", "Grisen", "Rodløs" og "En eftermiddag".

    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse
    • Gymnasiet

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Samfundsfag
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

Filmen skildrer en kulturkonflikt i hverdagsperspektiv. Den sætter etiske, religiøse og politiske konflikter i perspektiv, og den lægger overordnet op til debat om spørgsmålet: Hvem skal bestemme over hvem? Filmen er velegnet til danskfaglige aktiviteter, da den bygger på novellen "Grisen" fra samlingen "Oscar Wildes noveller" af Lars Saabye Christensen, hvorfor det vil være oplagt at lade eleverne læse novellen og derefter foretage sammenligninger af sproglige og filmiske virkemidler. Filmen er også relevant at bruge i en tværfaglig sammenhæng, da der lægges op til diskussion om både religiøs fundamentalisme og ytringsfrihed. Det vil her være relevant at inddrage Jyllandspostens Muhammed-tegninger, men også at lade eleverne debattere andre former for fundamentalisme. I forlængelse heraf kan det diskuteres, hvad der er filmens præmis, hvem filmen forsøger at overbevise og på hvilken måde. Også ytringsfriheden kan diskuteres. Er det eksempelvis i orden at styre andres adfærd med henvisning til egne moralske grænser? Må ens egne sårede følelser være normdannende for andres adfærd? Og er der grænser for ytringsfriheden?

Stills

M&M Productions 2008

Af samme instruktør

  • Se Filmen Hvem brænder børnene i helvede?

    Hvem brænder børnene i helvede?

    Filmens historie er baseret på en bog en af mine venner skrev. Han stammer selv og har skrev både dialogen og historien sammen med mig. Filmen er en historie om håb og overlevelse. Aldrig at...

    Instruktør: Peter Bækkel

    2011, 34 min, DK/Kort fiktion, Danmark

  • Se Filmen
    Forbrydelsens element

    Forbrydelsens element

    Hos en hypnotisør i Cairo bringes politimanden Fisher til at generindre sin efterforskning af nogle mystiske mord i Europa. Der er tale om et Europa i en nær fremtid, hvor alt er i opløsning og...

    Instruktør: Lars von Trier

    1984, 103 min, DK/Spillefilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle