Kongeparrets sommerophold på Marselisborg
Kong Christian X og Dronning Alexandrine tager sommerophold på Marselisborg Slot. Folket modtager kongeparret på havnepladsen. På den kilometerlange rute gennem byen med opsatte flagalléer og æresport står folk i tætte rækker. OBS! De første 30 sek. af reportagen er uden billeder.
Emneord: Kongefamilien, Marselisborg Slot, Aarhus, 1940-1949
Medvirkende: Kong Christian X, Dronning Alexandrine, Gunnar Nu Hansen (speaker)
Se alle credits i Filmdatabasen
Se hele filmen

Ugerevy 1946/28
1946, 7 min.
- Lav dit eget klip i filmen
- Se hele filmen
-
Vi har brug for din viden - læs mere
Hvis du har viden om et sted, en person, eller andet i filmen, som ikke findes på kortet, så kan du selv lave et klip og skrive din egen historie.
Du kan dele dit klip med andre, og du kan placere det på kortet her på siden. Lav dit eget klip i filmen
Beskriv klippet
Placer klippet
Dit klip er oprettet
Skal klippet være en del af sitet, skal du indtaste navn og mail og trykke send. Ellers gå direkte til klippet.
Dit navn og e-mailadresse vil aldrig blive vist på sitet.
Dit bidrag er nu modtaget
Hvis vi vurderer, at dit klip og tilhørende informationer er relevant, vil det i den nærmeste fremtid blive gjort synligt på sitet.
Transskription
Kongen og Dronningen har efter 6 års forløb atter taget ophold på Marselisborg Slot, og Århus by tog hjerteligt og højtideligt imod kongeparret. Tusinder og atter tusinder var med til at byde majestæterne velkommen. Solbeskinnet og elegant stævnede Dannebrog ind i Århus havn med Kongen og Dronningen på dækket. Kongen hilser på stiftamtmand Hvidt og politikommandør Høegh, hvorefter borgmester Unmack Larsen bød majestæterne velkommen. Borgmesteren udtalte blandt andet, at Jyllands hovedstad alt for længe havde savnet sin Konge og Dronning, at jyderne havde følt det, som de for en tid havde mistet noget af dem selv. Derefter hilste Kongen på flere af byens og egnens kendte mænd.
Den flagsmykkede havneplads var på dette tidspunkt fyldt til trængsel. Ikke alene for Århus men for hele omegnen, var jyderne strømmet til for at byde kongeparret velkommen til Jylland. Men var der mange mennesker ved havnen, var der endnu flere inde i selve byen. På den kilometerlange rute op til Marselisborg Slot stod folk i tætte rækker, og jublen og stemningen var fantastisk. Kongeparret kørte gennem æresport, gennem flagallé, gennem et myldrende hav af mennesker, lykkelige og glade. Blomsterne hobede sig op i den kongelige vogn, og det kneb med at komme igennem til Marselisborg Slot. Århus by er atter blevet sommerens residensstad.
Det smukke Marselisborg Slot med den pragtfulde have og de skønne omgivelser.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer. Vær den første til at kommentere
Tilføj kommentar
Tak for kommentaren
-----------------------------------------------