Vi ses igen

Vi ses igen

- et undervisningsmateriale til grundskolen

Fag og temaer

Skyld og uskyld

Filmen er velegnet til at drøfte etiske problemstillinger generelt og i ekstreme situationer som krig. Køkkendrengen Joseph er den, der angiver jøderne, men filmen stiller spørgsmålstegn ved, om han er ene med skylden.

I flere scener overfalder eller driller de øvrige drenge den haltende Joseph, selvom de fleste af dem drager fordel af hans sortbørshandel. Da Joseph bliver pågrebet, håner de ham og kaster sne på ham, mens han desperat anklager fru Perrin for selv at stjæle (1:16:37). Efterfølgende konfronterer fader Jean Julien og de øvrige med deres medvirken og siger, at det ikke er retfærdigt, at Joseph er blevet fyret:

  • Jean: Ved du, hvad du er? En tyv som Joseph.
  • Julien: Det er da mit syltetøj.
  • Jean: Du skulle have delt det med de andre. (..) Intet er mere modbydeligt end sortbørshandel. Alt handler om penge.

De velstillede drenges fornedrelse og udnyttelse af Joseph er altså medvirkende til den menneskelige tragedie, filmen skildrer. Fader Jean prædiker netop kristen næstekærlighed omend med et tydeligt socialistisk fokus om at dele. I sin prædiken siger han bl.a.:

”Vi lever i en hadets tid. Løgnen hersker, og kristne dræber hinanden. De, der burde lede, forråder os. Mere end nogensinde må vi vogte os for egoisme og ligegyldighed. I kommer allesammen fra velhavende (..) familier. Eftersom I har fået meget, vil der blive krævet meget af jer. (..) Rigdom fordærver sjælene og gør hjerterne hårde (..). Jeg forstår de fattiges vrede, når de rige fester i deres hovmod.
Jeg ønsker ikke at chokere, blot minde om, at kristendommens første bud er barmhjertighed. (..) ”Gengæld ikke ondt med ondt. Sulter din fjende, så giv ham noget at spise. Tørster han, da giv ham noget at drikke”.
Lad os bede for dem, der sulter, for dem, der lider, og dem, der forfølges. Lad os bede ikke bare for ofrene, men også for bødlerne.”
(Fra 0:59:40).

Fader Jean bliver dermed til instruktørens talerør med et budskab om, at ekstreme situationer som krige skaber egoisme og had, og at der netop derfor er brug for tilgivelse og medmenneskelighed. I forlængelse af dette viser filmen også, at tingene heller ikke er sort/hvide. De ellers ”gode” drenge er medskyldige i Josephs forræderi, og tyskerne er ikke allesammen onde. På restauranten forhindrer soldaterne militsen i at pågribe jøden, og patruljen hjælper Julien og Bonnet tilbage til skolen. Her spørger de med et skævt smil drengene, om ”de onde tyskere” må få deres tæppe igen.

Almindelige regler og etik bliver tilsidesat i krig, hvilket ses både gennem ophør af lov og ret, men også af de hemmeligheder og løgne, som må bruges for fx at beskytte flygtninge. Joseph selv bruger krigen som forklaring over for Julien: ”Du skal ikke spille hellig. Det her er krig”.

Vi ses igen
Foto: Jeanne-Louise Bulliard og Camera Film.

Personkarakteristik - Fra barn til voksen

Julien befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen, hvilket filmen viser i flere scener og situationer:

Han har svært ved at tage afsked med sin mor i begyndelsen. Efter flere omfavnelser kysser hun ham på panden og efterlader rød læbestift på ham, som en antydning af hans spirende seksualitet. I toget ser vi ham efterfølgende stå og stirre ud på det golde vinterlandskab, der farer forbi. Hans rejse mod en voksenverden med krig, død og frygt er begyndt.
Senere vil han ikke have, at hun kysser ham, mens der er piger i nærheden, hvorefter hun bemærker, at han er ved at få overskæg.
På samme måde stikker han sig med sin passer og praler af, at det ikke gør ondt for at vise sig over for kammeraterne, men er samtidigt meget pylret, da Fru Perrin skal rense hans knæ.

Som de andre drenge leger han både røvere og soldater og med stylter, men ryger også i smug og kigger langt efter den smukke spillelærerinde, som han også drømmer om i badekarret. Drengene ser på frække dameblade, taler om onani og Julien får den erotisk ladede 1001 nats eventyr af storebroren. Fader Jean spørger også Julien, om han har forbudte tanker.

Alligevel er Julien anderledes. Han er både en intelligent og følsom dreng, der får topkarakterer, selvom han læser romaner i smug i timerne. Samtidigt tænker han mere over tingene end sine jævnaldrende, og da han i skoven taler for døve ører om tid og forgængelighed, udbryder han til sidst: ”Er jeg den eneste på skolen, der tænker på døden?”. Filmen giver svaret umiddelbart efter ved at vise Julien og Bonnet sammen side om side i halvtotal, mens de betragter de andre lege. Derefter flygter de sammen ud i den ukendte og farlige skov. (0:46:56 – 0:47:49)

Det er netop i ovenstående, at drengene har deres fællesskab. De er fagligt dygtige, elsker begge litteratur og musik, savner deres forældre og er bange for den verden, der venter dem. Samtidigt er de også begge anderledes end flertallet – Bonnet som jøde og Julien som intelligent og tænksom.

Vi ses igen
Foto: Jeanne-Louise Bulliard og Camera Film.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle