Hassan og ramadanen

Hassan og ramadanen

- et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

Brug af filmiske virkemidler

Filmens fokus er Hassans udfordringer med at håndtere sult og manglende energi til fodbold under ramadanen. Det er derfor naturligt at arbejde med, hvordan dette fremstilles rent filmisk. Der er flere opgaver i elevarket, der handler om brugen af filmiske virkemidler.

Lyd bliver brugt på forskellige måder i både film og webisoder. I afsnittet ”Ramadan dag 1” hører vi flere gange lyden af Hassans stemme som voice over, hvor han fortæller om sine følelser og tanker i forhold til fasten. I den tilsvarende webisode (6), ser vi ham tale direkte til kameraet, hvilket giver seeren en oplevelse af nærvær. Senere er der sat en mikrofon på ham, så vi tydeligt kan høre reallyden af hans stemme, når han forklarer kammerater om, hvor svært det er at faste.

På skolen ser vi flere indstillinger af ham i halvnær og nær, så vi dels kan se den situation, han befinder sig i, dels kan se på hans mimik, at han er sulten, tørstig og træt. For at understrege hans sult, og at dagen er lang, bliver indstillingerne af Hassan krydsklippet med optagelser af både ure og kammeraternes madpakker vist i nær og ultranær. Vi hører også reallyden af det knitrende madpapir.
Hjemme sætter han sig i havestolen, og mens han i voice over fortæller om sine anstrengelser, ser vi ham i nær og ultranær tage sig til hovedet. Dette bliver krydsklippet med indstillinger i total af solen, der skal understrege varmen og dermed hans tørst.

Hassan og ramadanen
Foto: PlusPictures

Om aftenen ser vi uret på komfuret i nær flere gange, krydsklippet med den utålmodige Hassan og maden i henholdsvis halvnær og nær. I ultranær ser vi uret skifte til 22:00, hvorefter en lystig underlægningsmusik sætter ind. Hassan bliver herefter vist glad og grådigt spisende i halvnær, mens vi hører lyden af hans voice over. Scenen bliver afsluttet med en total af familien, der skal understrege det fællesskab, som Hassan nu er en del af.

Hele afsnittet er filmet med objektiv synsvinkel, der følger Hassan bortset fra urene, solen og playstation-spillet, der er vist fra hans subjektive synsvinkel. Når Hassan tager til og fra skole, er der skabt sammenhæng ved hjælp af en lydbro med underlægningsmusik og klipning, der viser ham være undervejs.

Ovenstående virkemidler i forhold til mad og Hassans sult gentager sig i afsnittet ”Ramadan dag 2” og webisode 7.

I ”Ramadan dag 5” (webisode 8) ser vi under fodboldkampen, hvordan Hassan mangler energi og er frustreret over sig selv. Her er der også en del indstillinger og panoreringer i total, da vi skal kunne følge Hassan i kampen. Reallyden af hans stemme og efterfølgende suk/gråd er meget tydelig pga. mikrofonen. Flere indstillinger i halvnær viser, hvordan han skuffet hænger med hovedet. Hans øjne ses i ultranær, så vi ikke er i tvivl om, at han er både træt og skuffet.

Hassan og ramadanen
Foto: PlusPictures

Dokumentarfilm som genre

Før eleverne skal analysere ”Hassan og ramadanen” som dokumentarfilm er det vigtigt, at de har arbejdet med genrens fem grundformer. Dette kan med fordel ske ved at bruge undervisningsmaterialet ”Fokus på dokumentar” på Filmcentralen, hvilket der også lægges op til i elevarket. Se også Links og litteratur.

Filmen kan opfattes som en blanding af grundformerne ”klassisk”, ”observerende” og ”personlig”, da den rummer elementer fra dem alle tre:

  • Den klassiske:
    ”Hassan og ramadanen” har en klar og enkel historie, og vi får præsenteret et problem – Hassans udfordringer med ramadanen. Hans stemme i voice over fortæller, hvad der sker. Billederne viser til dels bare, ”hvad der sker”.
  • Den observerende:
    En stor del af filmen er optaget med observerende synsvinkel, og vi er som sådan bare en flue på væggen, der beskuer familien på afstand. En form for rå virkelighed.
  • Den personlige:
    Selvom denne grundform ofte bliver forbundet med instruktørers selvbiografiske værker, så har ”Hassan og ramadanen” alligevel træk fra den. Dels er der, som i spillefilm, brugt filmiske virkemidler til at understrege vigtige pointer (se afsnittet ”Brug af filmiske virkemidler” ovenfor), dels fortæller filmen Hassans personlige historie og går ret tæt på det private.

Forskellen på webserien og dokumentarfilmen er, at Hassan i en del filmscener taler direkte til kameraet i stedet for voice over. Desuden får man, i de afrundede webisoder på max 5 minutter, inden for de første 20 sekunder at vide, hvad afsnittet handler om.

Det er fordi, at man i dokumentar-subgenren YouTube-film henvender sig til et andet publikum (her børn), som foretrækker de korte fortællinger og det nærvær, der ligger i, at der bliver talt direkte til kameraet.

Hassan og ramadanen
Foto: PlusPictures

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle