13-årige Augusts mor og far er lige blevet skilt. Hans mor er helt knust over skilsmissen og vil ikke have, at August beholder den lille hundehvalp, som faren har givet ham. Det gør ondt at se...
Hr. Hublot er en meget ordentlig mand, der ikke kan lide rod. Han bor i en fremtidsby, hvor alt er mekanisk. En dag finder han en lille hund, som han tager til sig. Men hunden bliver større og...
Cathrine er en ensom og overvægtig teenagepige, der indleder et forhold til en ældre fyr fra det lokale shoppingcenter. I en nøgtern og nedbarberet stil skildrer filmen Cathrines oprør mod...
Cecilie bliver lykkelig, da Michael endelig vender hjem fra psykiatrisk hospital. Han fortæller, at han er blevet rask. Det virker også sådan, men snart begynder små tegn at vise sig på det...
INTERVIEW. Mikala Krogh har været "hende den alvorlige", siden hun som teenager var børne-tv- og ungdomsradiovært. Det præger også hendes dokumentarfilm "En mors kamp for et normalt liv".
INTERVIEW. "The Act of Killing" skildrer folkemordet i Indonesien i 1965-66 og har vakt røre i hele verden. Filmen har gerningsmændene som hovedkarakterer.
INTERVIEW. I 1970'erne satte det unge rockband Sumé ord på grønlændernes længsel efter frihed. Den grønlandsk producerede dokumentarfilm fortæller historien om bandet og det moderne Grønland.
WEBISODE 1: VIL VÆRE SEJ SOM SINE BRØDRE Se også afsnittet på Youtube WEBISODE 2: KAN BLIVE RONALDO Se også afsnittet på Youtube webisode 3: vil blive til noget webisode 4: Vil ikke være...
En frame er filmens mindste grundelement. En frame er et enkelt billede på en filmstrimmel eller i en digital optagelse. Der er som regel 24 eller 25 frames i sekundet, når vi ser en film.
Kameravinklen afgør, hvilket perspektiv vi ser et motiv fra. Vi kan se motivet nedefra (frøperspektiv), oppefra (fugleperspektiv) eller fra samme niveau som motivet (normalperspektiv).
En sekvens består af en række scener. En sekvens er et længere, afrundet handlingsforløb i en film. Der er tit en start, midte og slutning i en sekvens.
Indtil ca. 1930 var alle film i sort/hvid. Herefter blev farvefilm det mest almindelige. I dag er sort/hvid-film sjældne og forbundet med et specielt, kunstnerisk look.
En indstilling er det stykke film, vi ser mellem to klip. Når der bliver klippet, har vi en ny indstilling. Nogle gange kaldes ’en indstilling’ også for ’et klip’.
En scene består af en række indstillinger. En scene indeholder en afgrænset handling. Scenen er også afgrænset ved, at den foregår på samme sted og uden spring i tid.
Linjerne har stor betydning for stemningen i et billede. Vandrette linjer skaber ro, lodrette linjer virker kraftfulde, skrå linjer signalerer action, og kælkede linjer skaber uro.
Supertotal er en billedbeskæring, hvor tilskueren er langt væk fra motivet. Billedet viser, hvor filmen foregår, dvs. location og miljø. Vi kan også se hvor mange personer, der er i billedet. En supertotal giver os overblik.
Total er en billedbeskæring, hvor tilskueren er langt væk fra motivet. Vi kan se en del af det sted, hvor scenen foregår. Eventuelle personer i billedet er i hel figur. En total giver os overblik.
En halvtotal viser personer fra knæ eller hofter og op. Tilskueren kan tydeligt se de personer, der er med i scenen. Samtidig kan vi se en del af omgivelserne og miljøet. Beskæringen er god til at vise bevægelser og action.
En halvnær billedbeskæring viser personer fra brystkassen og op. Tilskueren er så tæt på motivet, at vi kan se personernes ansigter og reaktioner. Der er plads til flere personer i billedrammen. Vi kan kun se en lille del af omgivelserne.
Et nærbillede er en billedbeskæring, der viser motivet tæt på. Fx et ansigt eller en rekvisit fylder hele billedrammen. Nærbillede bruges tit, når følelser er i fokus, eller når tilskueren skal lægge mærke til en bestemt ting.
En ultranær billedbeskæring viser en detalje. Tilskueren er meget tæt på motivet og ser kun et lille udsnit af helheden. Beskæringen bliver fx brugt, når der er stærke følelser på spil. Eller når vi skal lægge særligt mærke til noget.
Et billede kan virke harmonisk eller uharmonisk. Det afhænger blandt andet af, hvilke linjer og former, som dominerer, og hvor de er placeret i billedet.
Colorgrading er en proces, hvor filmskaberne ændrer på farverne i en farvefilm. Det kan fx være for at forstærke en bestemt stemning eller for at få forskellige optagelser til at se ens ud.
Et billede kan være skarpt eller uskarpt. Når både forgrund, mellemgrund og baggrund står skarpt, er der stor dybdeskarphed. Når kun en lille del af billedet står skarpt, er der lille dybdeskarphed.
Kraftigt farvet lys kommer fra farvede pærer eller bliver skabt ved at sætte farvede filtre foran lyskilden. Det gør lyset i en scene fx rødt, gult eller grønt, og det er med til at påvirke vores oplevelse af scenen.
Motivet i en film – fx scenografi, rekvisitter og kostumer – kan have alverdens farver. Filminstruktøren og filmholdet vælger farver, der underbygger historien og skaber den rette stemning i en scene.
Normalperspektiv er en kameravinkel, hvor vi er i samme højde som motivet, og vi ser lige ud. Hvis motivet er en person, er vi i øjenhøjde med personen.
Usynlig klipning gør, at tilskueren oplever indstillingerne som en glidende billedstrøm. Vi lægger ikke mærke til, at der bliver klippet. Filmen virker som et sammenhængende forløb.
Ved high key-belysning er hele motivet jævnt oplyst, og der er få, svage skygger. Ved low key-belysning er kun lidt af motivet oplyst, mens andre dele af motivet er gemt i skygger og mørke.
Lys kan komme fra forskellige retninger, fx nedefra, oppefra og fra siden. Den retning, lyset kommer fra, kaldes lysindfaldets vinkel. Det påvirker tilskuerens oplevelse af motivet.
Lys kan have forskellig farvetemperatur. Alt efter farvetemperaturen oplever vi lyset som varmt eller koldt. Varmt lys virker generelt mere hyggeligt og rart end koldt lys.
Objektiv synsvinkel er, når vi ser begivenheder i filmen udefra - som om vi selv er til stede og betragter det, der sker. Subjektiv synsvinkel er, når vi ser begivenheder ”gennem øjnene” på en af personerne i filmen.
Set up er detaljer og information, der senere i filmen får betydning for handlingen, dvs. giver pay off. Det er en fortælleteknik, som vækker tilskuerens nysgerrighed og skaber sammenhæng og troværdighed i en film.
Subjektet er en af aktanterne i aktantmodellen. Subjektet er filmens hovedperson. Subjektet har altid et projekt, dvs. noget han/hun vil opnå. Dette projekt er filmens hovedhandling.
Modtageren er en af aktanterne i aktantmodellen. Modtageren er den, der til slut i filmen får objektet. Modtageren er som regel filmens hovedperson (subjektet).
Modstanderen er en af aktanterne i aktantmodellen. Modstanderen er den person eller de kræfter, der står i vejen for, at filmens hovedperson (subjekt) kan gennemføre sit projekt og nå sit mål.
Hjælperen er en af aktanterne i aktantmodellen. Hjælperen er den person eller de kræfter, der hjælper filmens hovedperson (subjekt) med at gennemføre sit projekt og nå sit mål.
Kontraktmodellen kan bruges til at analysere handlingens forløb. Det er en enkel model, der giver overblik over de forskellige faser, hovedpersonen bevæger sig gennem i løbet af filmen.
Location betyder ’sted’. En location er det sted, hvor en scene optages, når det ikke er i et studie. En location er med til at skabe stemning og kan have symbolsk betydning.
Rekvisitter er mindre genstande, der bruges i film. En rekvisit kan fx have betydning for handlingen, den kan være med til at skabe et troværdigt miljø eller have symbolsk betydning.
