Mange nyfødte tyrekalve slås ihjel, fordi det ikke er rentabelt at opfodre dem. Den praksis har man ikke på gården, hvor Baldur fødes. En anden nyfødt tyrekalv afvises af sin mor. De to kalve sættes i bås ved siden af hinanden. Forskellen på de to er slående; Baldur er temperamentsfuld, den anden er rolig. De to får en stedmor, en sutteko, som har født de kalve, hun skal. Suttekoen er ikke tilfreds med at blive taget ud af flokken for at blive stedmor, og de andre køer brøler deltagende, mens de følger med i, hvad der sker. Sammen tilbringer de tre sommeren på en mark langt fra gården. De to kalve er koen sidste job, inden hun skal slagtes. Baldur kommer på en tyrestation, og hans sædkvalitet vil afgøre hans videre skæbne. Kun de bedste bliver avlstyre. Den anden kalv slagtes, 1 år gammel. Filmen viser en del af køernes indre verden, deres følsomhed, fællesskab og nænsomheden, når to nyfødte tyrekalve mødes.
Et temamateriale til seks film om husdyr til indskoling og mellemtrin. Udarbejdet i samarbejde med Skoletjenesten i Zoologisk Have i København
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Egnet Til
Undervisningstrin:
Mellemtrin
Udskoling
Fag:
Biologi
Natur/teknologi
Undervisningsvejledning
Filmene med titlerne "Tyrekalven Baldur", "Pletsoen Stine" og "Fåret Colette" er lange versioner (på cirka 40 minutter) af i alt seks dokumentarfilm om bondegårdens dyr. De tre film findes også i kortere versioner (på hver cirka 15 minutter), som er rettet mod elever i indskolingen.
Filmene er velegnede til undervisningsforløb i natur/teknik på mellemtrinnet, hvor fokus er faglige områder, der vedrører de tre husdyr: koen, grisen og fåret. Under det faglige område "Den nære omverden" kan man fx arbejde med emner om dyrenes levesteder, levevilkår, adfærd, livsbetingelser og fødekæder. Under det faglige område "Menneskets samspil med naturen" kan man fx arbejde med produktionsprocessen af et dyr fra fødsel til produkt.
Filmene kan også anvendes i en danskfaglig sammenhæng eller i et tværfagligt samarbejde mellem fagene natur/teknik og dansk. I en danskfaglig sammenhæng kan det være interessant at bruge filmene som eksempler på klassiske dokumentarfilm, der på lydsiden har en alvidende, gennemgående fortællestemme. Men det er også relevant at komme ind på, at filmene har mange tydelige fiktive træk. Filmene har fx form af fortællinger, der udvikler sig over et tidsforløb - et kalenderår - og med et navngivet dyr som en gennemgående hovedkarakter. Desuden indeholder filmene også flere filmiske virkemidler på både billed- og lydsiden, der er hentet fra fiktionsfilmens univers. På lydsiden har fx underlægningsmusikken og forholdet mellem reallyd og musik stor betydning for stemningen og de mange hurtige stemningsskift i filmene.
Vandedderkoppen har fundet en virkelig smart måde at leve under vand på. Med en luftklokke hun selv spinder og fylder luft i. En anden særlig heldig edderkop bor i et forladt sneglehus, men hun...
Korsedderkoppen er kendt for sit hvide kors. Men det hvide kors er slet ikke hvidt, det er gennemsigtigt, og det vi ser, er edderkoppelort. De smukke hjulspind kender vi alle. De bruges...
