Som vi så os selv - familiebilleder fra 50'erne

1998, 48 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Gamle, grovkornede smalfilm har for mange mennesker en særlig fascinationskraft. Levende snapshots af levet liv. Med udgangspunkt i to familiers private filmoptagelser skildrer instruktøren en periode i Danmarks historie fra starten af halvtredserne til midten af tresserne. En periode, hvor Danmark ændrede sig fra at være landbrugsland til industrisamfund - fra zinkbalje til brusebad, fra stille stunder med avisen til den mere støjende flimmerkasse, fra den lille købmand til supermarkedet. Ud over de private smalfilm indgår reklamefilmklassikere og -kuriositeter og aktuelle interviews med de to familier.

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle