Lille far

Filmen er velegnet til undervisningsforløb i faget dansk i indskolingen med fokus på filmens tema. Filmens hovedperson Marie kan let sige sin mening til sin mor, men har svært ved at sige fra over for sin far. Filmen er en udviklingshistorie, hvor Marie i løbet af filmen får lært at sige sin far imod. Filmens tema er aktuelt og vedkommende for mange børn i indskolingsalderen, hvor Maries følelser, reaktioner og udvikling vil være oplagte at diskutere i klassen.
Filmen kan desuden anvendes til det begyndende arbejde med fortællingens opbygning og komposition. Kompositorisk er filmen dog vanskelig for børn i indskolingen, da den indeholder mange fortælletekniske skift. Filmen springer fx mellem nutid og fortid i indledningen, hvor konflikten præsenteres. Derefter fortælles historien ved, at der veksles imellem et realplan, hvor fortællingen langsomt skrider frem, og et fantasiplan, der fremstiller Maries drømme og fantasier. Her vil det være oplagt at fokusere på skiftet mellem de to planer og de billedmæssige konventioner, der er knyttet til disse skift. Fx zoomes der de fleste gange langsomt ind på Maries hoved lige inden skiftet fra realplan til fantasiverden, og når hendes drømme visualiseres, er billedet sløret i kanten.
Man kan også fokusere på filmens klipning og klipperytme. I hovedparten af filmen bruges kontinuitetsklipning og en forholdsvis langsom klipperytme. Dette brydes, fx da Marie bliver vred, og er i høj grad med til at understrege Maries vrede.