Jagten på den eneste ene

Filmen er oplagt at bruge som afsæt for diskussioner om kønsroller, familiemønstre og identitet.
Filmen skildrer to kammerater, Peter og Anders, og deres jagt på hver især at finde sig en kæreste. Begge er lærlinge, bor i provinsen, serviceres af mor og har et temmelig forældet syn på kønsroller. Vi følger dem på arbejde, til fest, sammen med piger og på deres hyppige bilture sammen. Parallelt hermed fortæller forældre og bedsteforældre om deres forventninger til drengenes kommende koner. En kone skal være "en lille nem en", "helt almindelige, så de ikke bliver snuppet" og "gerne en sygeplejerske, som kan tage vare på manden". I slutningen er Peter alene, mens Anders har fundet en ny kæreste. Hans skråsikre holdning til kønsroller er nok blevet en kende modificeret.
Dokumentarfilmen er i sin form observerende med markante undertoner af poetisk humor og ironi. Fortælleren er ikke synlig i fortællingen, men i filmanalyse er det nærliggende at se på, hvordan fortællerens holdning alligevel kommer til udtryk: Den visuelle stil markerer stor kontrast til drengenes opfattelse af kønsroller og familiemønster, og underlægningsmusikken skaber ironi med gamle danske slagere som "Jeg sætter min hat, som jeg vil" og "Her kommer mutter med kost og spand". I filmens åbning vises drengene, som gentagne gange hjuler rundt i en rundkørsel, og flere sekvenser spilles baglæns. Det er nærliggende at tolke denne brug af filmiske virkemidler som en ironisk fortællekommentar: Drengene kører i ring. De flytter sig ikke med tiden.