En grønlandshval fødes i begyndelsen af 1800-tallet. I en anden tid, på et andet sted og i et andet hav. På den time filmen varer, får vi et indblik i vor egen historie, i den industrielle udviklingog den globale opvarmning set fra hvalens perspektiv. I unikke undervandsoptagelser samt i animerede og CGI-genererede sekvenser følger vi hvalens liv fra fødsel til død, under jagten på føde og fødesteder, i en verden som hastigt forandres af menneskets tilstedeværelse. Vi ser hvordan historien har krydset hvalens vej og med hvalen i centrum får vi ikke bare en fornemmelse af hvordan det er at være hval, men også for det uendelige tidsperspektiv, hvalen kan videregive.
Dokumentarfilmen ¿Ishavets kæmpe¿ er velegnet til brug i fagene biologi, historie, geografi og dansk. Filmen berører emner som menneskets udnyttelse af naturressourcer, dyrevelfærd og dyreetik, klimaforandringer og den teknologiske udvikling. Filmen er relevant at inddrage i forhold til tværfaglige forløb. Mere specifikt kan der arbejdes med fx hvalens fysiologi og ishavets geografi.
Som dokumentarfilm er ¿Ishavets kæmpe¿ interessant set fra en danskfaglig vinkel, da den blander forskellige fortælleformer og veksler mellem fakta og fiktion. Grønlandshvalen kan blive op mod 220 år, og i filmens fiktionsramme følger vi en hval fra den bliver født under den franske revolution og frem til dens alderdom i nutiden. Hvalen bliver dermed det tavse vidne til mere end 200 års vestlig civilisation og konsekvenser heraf. Det vil være muligt at arbejde med hvalens historie ud fra berettermodellen, hvor det store blodbad på grønlandshvalerne i midten af 1800-tallet udgør fortællingens klimaks.
Filmen benytter sig af virkemidler fra den klassiske naturdokumentarfilm med bl.a. voice-over og prægtige naturoptagelser. Filmen gør desuden flittigt brug af rekonstruktioner, hvor bestemte historiske epoker og hvalfangsten bliver genfortalt gennem dramatiske scener med skuespillere, kulisser og computeranimation. Det er oplagt at diskutere, hvad rekonstruktionerne betyder for vores oplevelse af fortællingen og filmens budskab.
En anden øvelse til filmen kan være at lade eleverne tænke 200 år frem. Hvilke forhold kommer hvalen til at leve under i fremtiden?
Vandedderkoppen har fundet en virkelig smart måde at leve under vand på. Med en luftklokke hun selv spinder og fylder luft i. En anden særlig heldig edderkop bor i et forladt sneglehus, men hun...
Korsedderkoppen er kendt for sit hvide kors. Men det hvide kors er slet ikke hvidt, det er gennemsigtigt, og det vi ser, er edderkoppelort. De smukke hjulspind kender vi alle. De bruges...
FAVORITFILM. Forfatter Kim Leine anbefaler Filmcentralens tema "Grønland før og nu". Det er en samling af nye og ældre film af bl.a. Anne Regitze Wivel og Jørgen Roos.
Filmcentralen har samlet et udvalg af kort- og dokumentarfilm om Grønland. Filmene er produceret i perioden 1940-2013. Nogle af filmene fortæller om eventyrlige ekspeditioner og om udforskningen...
NATURFILM. En grønlandshval har hovedrollen i Adam Schmedes "Ishavets kæmpe", der er Danmarks hidtil dyreste og mest ambitiøse naturfilm. Det vores pligt at være til stede og formidle de...
