I skjul

2002, 8 min, U/Kort fiktion, Sverige, Danmark, Finland, Danske tekster

Animeret film baseret på en autentisk båndoptagelse af en samtale med en børneflygtning. Giancarlo er fra Peru og har i to år levet under jorden i Sverige, hvortil han blev hentet af sine forældre efter i et år at have været overladt til sig selv i Peru. Interviewet på lydsiden er foretaget i august 1999. På det tidspunkt er Giancarlo 12 år og har stadig ikke fået opholdstilladelse. Selv om han svarer roligt på interviewerens spørgsmål om tiden som gadebarn i Peru og den aktuelle situation, fremgår det, at drengen er ved at være desperat over sin situation. Kombinationen af den dokumentariske lydside og de animerede billeder skaber et markant nærvær omkring hovedpersonens lydefri svenske diktion, samtidig med at historiens almengyldighed påpeges.

Undervisningsmaterialer

  • Mon de kommer om natten

    Hvor har jeg hjemme?

    Et temamateriale om børn og unge på flugt. Materialet knytter sig til syv film: "Home Sweet Home", "Bawke", "Et hjem i verden", "I skjul", "Sharaf", "Mon de kommer om natten" og "Drømmen om Danmark".

    • 6. klasse
    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    • 10. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Fag: 

  • Dansk
  • Samfundsfag
  • Filmkundskab

Undervisningsvejledning

"I skjul" er kort, autentisk og præcis i sit udtryk. Det er oplagt at anvende filmen i et undervisningsforløb om børns rettigheder, menneskerettigheder og illegale flygtninge med fokus på uledsagede flygtningebørn. Filmen varer kun syv minutter, så der er god tid til at se den mere end én gang sammen med klassen.
Filmen fortæller på en anderledes og gribende måde en konkret historie om en familie og dens flugt til Sverige. Den giver svar på spørgsmål som: Hvad er årsagen til flugten? Hvorfor flygter familien ikke samlet? Men den efterlader også en række ubesvarede spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for undersøgelser i klassen, eksempelvis: Hvor ligger Peru? Hvordan kommer man fra Peru til Sverige? Hvad var det for et samfund og politisk styre, som familien flygtede fra? Hvad sker der med flygtninge fx fra Peru, når de kommer til Sverige - eller Danmark? Hvordan er reglerne for at opnå opholdstilladelse/asyl?
"I skjul" kan også anvendes som udgangspunkt for analyse af en animeret dokumentarfilms virkemidler. Filmens lydspor er det originale interview med flygtningebarnet Giancarlos og hans lillebror. Billedsiden er en visualisering af interviewet med de to drenge, som er tegnet stiliseret med store hoveder og overdimensionerede øjne. Det får dem til at virke vagtsomme og bekymrede. De blålige og rødlige farver anslår en trykket og bekymret stemning. Filmens instruktør lægger dermed betydning i situationen og tolker interviewets indhold. Sammen med klassen kan man sætte fokus på de filmiske virkemidler, som instruktøren anvender.

Stills

Af samme instruktør

  • Se Filmen Ruth

    Ruth

    Ruth elsker cheerleading, som hun dyrker intenst og hun er netop blevet udtaget til konkurrenceholdet i sin klub 'Twisters', som skal deltage i distriktsmesterskabet. Cheerleading er en fysisk...

    Instruktør: Hanna Heilborn

    2015, 27 min, U/Dokumentarfilm, Sverige, Danmark, Norge

  • Se Filmen Slaver

    Slaver

    Abouk på 9 år og Machiek på 15 år er bare to ud af tusindvis af børn, som har været ofre for slaveri under borgerkrigen i det sydlige Sudan. "Vi blev kidnappet af militserne min mor, far, søster...

    Instruktør: David Aronowitsch, Hanna Heilborn

    2008, 15 min, U/Dokumentarfilm, El Salvador, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle