Fogh bag facaden

2003, 53 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark, Danske tekster

Fogh bag facaden" følger statsminister Anders Fogh Rasmussen i efteråret 2002, hvor han - som formand for EU - leder forhandlingerne om EU's udvidelse mod øst. Filmen skildrer spin, pres og manipulation blandt politikere og embedsmænd og affødte en heftig debat i medierne.

Undervisningsvejledning

Filmen er oplagt til at indgå i undervisningsforløb om EU og om forhandlinger i tilsvarende internationale institutioner. Den tegner et personligt portræt af Anders Fogh Rasmussen som politiker og viser, hvordan han som forhandler indskriver Danmark og sig selv i en historisk begivenhed.
Kameraet følger tæt den danske statsminister, hans pressechef og lille gruppe embedsmænd samt udenrigsminister Per Stig Møller, der tilsammen stålsat kæmper for at få udvidelsen af EU på plads inden for den stramme tidsfrist. Der lægges løbende strategi, der tales med pressen, der holdes møder, der forhandles, og der arbejdes i korridorerne og udveksles håndtryk og synspunkter med de andre europæiske statsledere. Filmen giver et sjældent indblik i, hvordan og med hvilke midler forhandlinger forløber i en stor international organisation som EU. Samtidig får man et sjældent indblik i, hvor stor indflydelse personlige relationer på godt og ondt har på den politiske forhandlingsproces.
Filmen egner sig også til at sætte fokus på dokumentarfilmens fortælleformer. Instruktøren benytter sig i "Fogh bag facaden" hovedsageligt af den observerende fortælleform: Kamera og mikrofon følger Anders Fogh Rasmussen og det danske EU-formandskab i de hektiske forhandlinger i efteråret 2002 som "fluen på væggen". Tilskueren oplever nærmest at være til stede i en lukket og fortrolig verden og må selv afkode og tage stilling til det, der udspiller sig foran kameraet. Der benyttes flere steder betydningsbærende underlægningsmusik. Instruktøren træder på den måde frem, og filmen er derfor ikke rent observerende.

Credits

Alternative Title
Fogh bag facaden
Instruktør
Christoffer Guldbrandsen
Fotograf
Christoffer Guldbrandsen
Klipper
David Rosenquist
Censur
Tilladt for alle
Produktion
DR TV

Af samme instruktør

  • Se Filmen Tyveriet af Afrika

    Tyveriet af Afrika

    Den zambiske journalist Ernest Chanda optrevler en gigantisk skattekarrusel. Skiftende regeringer har i ledtog med verdens mægtigste råvarehandlere systematisk snydt Zambia for mange millioner...

    Instruktør: Christoffer Guldbrandsen

    2012, 58 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

  • Se Filmen Dagbog fra midten

    Dagbog fra midten

    Filmen følger Naser Khader, Gitte Seeberg, Anders Samuelsen og deres parti Ny Alliance, fra stiftelsen af partiet til nedturen, der indtil videre er endt med Naser Khaders udmeldelse af partiet...

    Instruktør: Christoffer Guldbrandsen, Niels Borchert Holm, Svante Karlshøj Ipsen

    2009, 75 min, DK/Dokumentarfilm, Danmark

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle