I Frankrig læmmer et får sidst på vinteren. Fødslen er hård, og moren vil ikke kendes ved sit ene lam. Avleren forsøger forgæves at få et andet får til at tage sig af lammet, Colette, men fårene vender hende ryggen, og hun må fodres med sutteflaske. I forsommeren sendes får og lam op i bjergene, hvor tusindvis af dyr skal græsse sommeren over. Sidst på sæsonen skilles de fra hinanden igen; lammene skal sælges, og fårene skal bedækkes og klippes. Colette er for lille til at blive slagtet. Som sutteflaske-lam er hun ikke vokset i takt med de øvrige lam. Hun kommer med i en flok, der køres sydpå til overvintring. På skråningerne hjemme ved landsbyen ankommer vædderne. Vædderen med de største horn opfører sig som om, han vil have fårene for sig selv. Men han er kastreret og er kun med for at lede de andre dyr. Hver buk skal befrugte 50 får, så de har travlt. Historien om Colette er årets gang hos en sydfransk fårehyrde.
Et undervisningsmateriale med elevopgaver om dokumentargenrens grundformer til mellemtrinnet.
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Egnet Til
Undervisningstrin:
Mellemtrin
Udskoling
Fag:
Biologi
Natur/teknologi
Undervisningsvejledning
Filmene med titlerne "Tyrekalven Baldur", "Pletsoen Stine" og "Fåret Colette" er lange versioner (på cirka 40 minutter) af i alt seks dokumentarfilm om bondegårdens dyr. De tre film findes også i kortere versioner (på hver cirka 15 minutter), som er rettet mod elever i indskolingen.
Filmene er velegnede til undervisningsforløb i natur/teknik på mellemtrinnet, hvor fokus er faglige områder, der vedrører de tre husdyr: koen, grisen og fåret. Under det faglige område "Den nære omverden" kan man fx arbejde med emner om dyrenes levesteder, levevilkår, adfærd, livsbetingelser og fødekæder. Under det faglige område "Menneskets samspil med naturen" kan man fx arbejde med produktionsprocessen af et dyr fra fødsel til produkt.
Filmene kan også anvendes i en danskfaglig sammenhæng eller i et tværfagligt samarbejde mellem fagene natur/teknik og dansk. I en danskfaglig sammenhæng kan det være interessant at bruge filmene som eksempler på klassiske dokumentarfilm, der på lydsiden har en alvidende, gennemgående fortællestemme. Men det er også relevant at komme ind på, at filmene har mange tydelige fiktive træk. Filmene har fx form af fortællinger, der udvikler sig over et tidsforløb - et kalenderår - og med et navngivet dyr som en gennemgående hovedkarakter. Desuden indeholder filmene også flere filmiske virkemidler på både billed- og lydsiden, der er hentet fra fiktionsfilmens univers. På lydsiden har fx underlægningsmusikken og forholdet mellem reallyd og musik stor betydning for stemningen og de mange hurtige stemningsskift i filmene.
Vandedderkoppen har fundet en virkelig smart måde at leve under vand på. Med en luftklokke hun selv spinder og fylder luft i. En anden særlig heldig edderkop bor i et forladt sneglehus, men hun...
Korsedderkoppen er kendt for sit hvide kors. Men det hvide kors er slet ikke hvidt, det er gennemsigtigt, og det vi ser, er edderkoppelort. De smukke hjulspind kender vi alle. De bruges...
