OBS: Der er i øjeblikket problemer med at se film fra GYMNASIE sektionen. Brug i stedet GRUNDSKOLE.

Tiden kalder på naturfilm

Tiden kalder på naturfilm

INTERVIEW. Filminstruktør Adam Schmedes har øje for den skønhed, der ikke er menneskeskabt. Dette kan ses i hans prisvindende naturfilm "Kamæleonernes strand" samt instruktørens hidtil største projekt, "Ishavets kæmpe".

Af Lene Thomsen Andino, bragt på FILMupdate den 1. juni 2011.

Mange af filminstruktør Adam Schmedes' 66 år har været dedikeret til at observere og filme krybdyr og insekter. En lidenskab, der tidligt blev vakt til live, da Adam og hans far, billedhuggeren Ib Schmedes, samlede over 100 forskellige insektarter i barndommens hjem i Frankrig.

Men så skulle Schmedes på kostskole. Senere gik vejen til Filmskolen, både den danske og den franske. Efter flere år med politiske film og art-film begyndte interessen for naturen at melde sig igen, for, som instruktøren selv siger, "tiden kalder på naturfilm".

"Det er natur versus civilisation. Hvis vi ikke respekterer de modsætninger og finder på en løsning, vil det i sidste ende betyde, at vi overhovedet ikke vil have en verden at leve i."

Det er den grundlæggende konflikt, man ser i Adam Schmedes' naturfilm. Men en ting er at sige, at naturen er i fare. En anden er at skildre det på en måde, så det vil få folk til at gå i biografen og se en film om det.

Kamæleonernes strand

Med "Kamæleonernes strand" viser Schmedes, at det er muligt. Filmen om en kamæleonkoloni på en strand i Grækenland er blevet solgt til over 35 lande. Rusland, Kina, Korea og de store europæiske lande er blandt de mange, der har vist interesse. Og det glæder instruktøren: "Det betyder, at mange mennesker vil få denne lille danske film at se. Og at filmens budskab vil blive spredt".

Ved en græsk lagune lever cirka 300 afrikanske kamæleoner som de eneste eksemplarer af slagsen i hele Europa. "Kamæleonernes strand" viser de små krybdyrs ulige kamp mod mennesket, der invaderer og ødelægger kamæleonernes naturlige habitat. På dyrenes side er kun strandvagterne, der gør alt for at beskytte dyrene mod turister, mens autoriteterne vender det blinde øje til.

Det politiske budskab betød, at filmen blev forbudt på græsk tv efter den første visning. Bag forbuddet står en rig skibsreder, der styrer den græske turistindustri. Mangemillionæren var ret utilfreds med, at filmen fik så meget opmærksomhed.

"Vi har tydeligvis trådt nogle kommercielle interesser over tæerne," siger Adam Schmedes. "Manden har sat sig for at bygge golfbaner og luksushoteller lige på det område, hvor de få kamæleoner, der er tilbage, lever. Og det har han indtil videre fået lov til."

Det sjove er, at den græske kanal, ved visningen af "Kamæleonernes strand", oplevede det største seertal nogensinde og dobbelt så mange henvendelser end den mest populære udsendelse indtil da. En bragende succes, der fik tv-kanalen til at sende filmen til festivaler rundt omkring i verden for egen regning. Siden har filmen høstet priser for bedste film, bedste fotografi, bedste musik og mange flere.

Og hvad er det, "Kamæleonernes strand" kan? "Filmen viser for første gang et dyrs livshistorie, hvor hele dyrets cyklus er med. Det har man aldrig set før." Det er kombinationen af holdninger, videnskab og frem for alt oplevelse af dyrelivet, Adam Schmedes og hans produktionsselskab Loke Film har gjort til deres styrke.

Udfordring som levebrød

Man kan ikke instruere naturfilmens skuespillere, når rollelisten tæller knælere, frøer og edderkopper. Og man kan heller ikke altid vide, hvad man får i kassen, når der er naturfænomener på spil. Men for Adam Schmedes er det netop udfordringerne, der gør arbejdet det hele værd. Det er jo dyrene, der bestemmer, hvor filmen skal hen, og sådan skal det fortsat være.

"Vi skriver hele filmen om, hvis det er nødvendigt," siger Schmedes. "Mennesket er bare statister, og de får ikke lov til at løbe med tilskuerens identifikation."

Instruktøren ved godt, at det er svært at forestille sig, at et dyr kan føle og tænke som et menneske. Så her kommer der den dramaturgiske udfordring, hvor man leger, at det er lige det, dyrene gør. Det betyder, at filmene får opmærksomhed på godt og ondt med deres særlige blanding af dokumentarfilm, reportage og fiktion.

"Vi prøver at give naturen et emotionelt udtryk, og det irriterer de mere puritanske dokumentarister," fortæller instruktøren, "men vi vil altså lave film, der har et indhold, samtidig med at de underholder."

Underholdningen skal dog ikke foregå for enhver pris. "Det skal ikke blive til en Disney-film, hvor man romantiserer dyrelivet. Det kan godt være, at mine film får folk til at græde i biografen, fordi dyrene dræber hinanden eller bliver kørt over af en bil. Men sådan er virkeligheden altså."

Enestående pionérarbejde på dybt vand

Adam Schmedes har filmet rigtig mange dyr på jorden og i luften. Nu står Adam Schmedes over for sit livs største udfordring – til søs.

Under et besøg i Alaska hørte Adam Schmedes om grønlandshvalen. I 1998 fandt man, ved en tilfældighed, en harpun på en af hvalerne, der måtte være mindst 200 år gammel. Det betyder, at hvalen har oplevet både den franske revolution, industrialiseringen og flere verdenskrige. Men der findes næsten ikke nogle billeder af hvalerne og meget lidt observation af deres adfærd. Faktisk ved man overraskende lidt om dem, og det vil Schmedes lave om på med "Ishavets kæmpe", hvis optagelser er i fuld gang.

"Pattedyr tilhører normalt ikke mit interesseområde," siger instruktøren, "men da jeg så skeletter af grønlandshvalen, der lignede katedraler på Alaskas strand, og hørte om harpunen, blev jeg fanget. Denne hval har været vidne til den vigtigste tid i menneskets historie, og vi kender overhovedet ikke til dens liv."

Hvalerne er dog ikke glade for rampelyset. De er enormt sky og bange for lyd og bobler, så filmholdet skal følge dem fra en sejlbåd. Optagelserne i Grønland foregår under is, hvor temperaturer på minus 25 grader ofte får kameraerne til at lukke ned. Kameramændene må hoppe i vandet og filme de kæmpe dyr kun iført våddragter, sådan at de også hurtigt kan flytte sig, når hvalerne kommer svømmende som modkørende tog.

Som instruktøren selv påpeger, er holdet "på eventyr" med denne film. Sammen med National Geographic er holdet ved at udvikle et kamera, der kan sættes fast på hvalen med en sugekop, som man håber vil berige filmen med anderledes billeder. Snart går turen til Canada, hvor Schmedes vil følge hvalerne op ad kysten i en måned.

Det er et enestående pionérarbejde både for naturfilm og for Danmark, og det kræver sin del. Det holder alligevel ikke Adam Schmedes tilbage: "Det kan godt være, at det ikke er nemt, og at det tager mange år at lave. Men den dag, udfordringerne stopper, stopper jeg også."

Emneord: