Portræt af et hus

Portræt af et hus

INTERVIEW. "69" er historien om Ungdomshuset, fortalt af de unge selv. Nikolaj Viborgs film følger tiden op til myndighedernes rydning af Ungdomshuset den 1. marts 2007 og den efterfølgende konflikt.

Af Frederik Dirks Gottlieb, bragt i en engelsk version i Det Danske Filminstituts festivalmagasin, FILM #64 Amsterdam, november 2008.

Da instruktør Nikolaj Viborg i 2006 begyndte at filme tingenes gang i Københavns Ungdomshus, havde han ikke regnet med at stå tilbage med en film, som dokumenterer en af de længste og mest omkostningsfulde konflikter i Københavns historie. Selvom det allerede i 2006 var tydeligt, at uenighederne omkring det omstridte hus var ved at gå i politisk hårdknude, havde de færreste nok forventet at se Nørrebros gader forvandlet til en krigszone med flyvende brosten, brændende biler, tåregas og slåskampe mellem hætteklædte unge og kampklare politifolk.

En ikke helt ufarlig film

Filmen er lavet midt i kampens hede og giver et enestående indblik i, hvad der foregik indenfor Ungdomshusets fire vægge op til rydningen. Samtidig indeholder filmen imponerende og skræmmende optagelser af, hvad der skete på de københavnske gader under konflikten. Nikolaj Viborg, som selv var en del af kameraholdet, filmede konfrontationerne og befandt sig midt i vanviddet: "Jeg var nok mindre bange, end jeg burde have været. Man skaber en form for distance til, hvad der sker, når man ser gennem kameraet. Man opdager det næsten ikke, hvis man står midt i en brostensregn og roder med kameraet".

Den danske ungdomskultur viste sig under konflikten at være en del af et større europæisk fællesskab. Sympatisører fra andre europæiske lande kom til København for at støtte op om Ungdomshuset og den kultur, som det repræsenterer. Måske er den udenlandske indblanding en indikation om, at det ikke kun er de danske unge, som til tider føler sig overset og fremmedgjorte overfor det samfund, de befinder sig i.

Et ungdomshus for alle

På trods af de mange barske scener viser filmen os en anden side af aktivisterne, end den man normalt får serveret i medierne. Filmen giver et anderledes indblik i en dansk ungdomskultur. Væk er elefanthuerne og molotowcocktailsene, og i stedet følger vi nogle unge mennesker af kød og blod, hvis hverdag er fyldt med bekymringer omkring det hus og det fællesskab, de alle holder så meget af.

Nikolaj Viborg kom selv i Ungdomshuset, da han var yngre, hvilket var med til at give ham en fordel i forbindelse med at lave "69": " Det gav mig jo nogle helt andre forudsætninger end andre instruktører og journalister. Det er mange år siden, og jeg er ikke aktivist i dag, men det gav mig en fordel at mange af husets brugere kendte mig."

Nikolajs optagelser indefra Ungdomshuset viser for første gang, hvordan beslutningsprocesserne foregik i Ungdomshuset op til demonstrationer og anden politisk aktivitet, og hvordan Ungdomshusets brugere tænkte, følte og lagde strategier for kampene om deres hus. Filmens følger hovedpersonen Mads og giver et solidarisk indblik i hans kamp mod et system, han ikke tror på.

"Demokrati skal reflektere befolkningen og ikke flertallet"

Filmen kommer efter, at konflikten ikke længere er lige så synlig i København, men filmens tema er i følge Nikolaj Viborg stadig højst relevant.

"Filmen tager sit afsæt i en normaliseringskonflikt, som man ser mange andre steder. Det samme er ved at ske på Christiania, og man ser samme tendenser i andre europæiske byer. Hvis man kun lytter til flertallet og glemmer minoriteterne, får man et uharmonisk samfund. Filmens fokus er ikke så meget på den aktuelle situation for Ungdomshuset i dag som den marginaliseringsproces, der foregår, og som får nogle til at føle sig fremmedgjorte overfor deres eget samfund."

Emneord: