OBS: Der er i øjeblikket problemer med at se film fra GYMNASIE sektionen. Brug i stedet GRUNDSKOLE.

Meget mere end Rain Man

En anderledes dreng

DEBAT. "En anderledes dreng" følger, hvordan 18-årige Alexander, som er autist, takler at flytte hjemmefra og tager med sin bror på bilrejse til Barcelona. Filmen kan nuancere folks opfattelse af, hvad det vil sige at være autist, lyder det fra en ekspert og en pårørende til en autist.

Af Nynne Østergaard, bragt på FILMupdate den 27. marts 2014.

I en scene i Ulrik Wivels dokumentarfilm "En anderledes dreng" står filmens 18-årige hovedperson Alexander og glatter lagenet på sin seng. Han bøjer sig først over det ene hjørne af sengen og stryger lagenet med hånden et par gange. Derefter bøjer han sig over det andet hjørne og gør nøjagtigt det samme. Sådan fortsætter det et stykke tid.

Alexander er netop flyttet hjemmefra og skal for første gang stå på egne ben. Han skal selv købe ind til madpakken og selv sørge for at stå op til tiden, når han skal møde på sit nye job i en møbelforretning. Alt sammen ting, der godt kan være lidt af en udfordring, når man som Alexander er autist.

Rain Man-billedet står stærkt i folks bevidsthed

Ifølge formand for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, er der behov for film som "En anderledes dreng", der kan være med til at nuancere opfattelselsen af, hvad det vil sige at være autist.

"Rain Man-billedet står stadig meget stærkt i folks bevidsthed," siger hun med henvisning til den Oscar-belønnede film fra 1988, hvor Dustin Hoffman spiller autisten Raymond, der kan huske en telefonbog uden ad og tælle præcis hvor mange tandstikker, der falder ud af en tandstikæske. Selvom Dustin Hoffmans karakter i filmen er baseret på en virkelig person, mener Heidi Thamestrup, at "Rain Man" er med til at fastholde en ensidig opfattelse af autisme.

"Det, som 'En anderledes dreng' kan, er at vise, at mennesker med autisme ikke nødvendigvis er geniale til bestemte ting ligesom Rain Man. De er rigtige mennesker, der ligesom os andre, reagerer på ting på forskellige måder."

Den holdning kan Kathrine Felland Gunnlögsson godt tilslutte sig. Hun er mor til Alfred på ni år, som er autist, og har desuden sønnen August på seks år, som ikke har nogen diagnose.

"Hvis man har mødt en med autisme, så har man mødt én med autisme. Det er i virkeligheden det vigtigste at holde sig for øje. Jeg oplever ofte, at folk har en stereotyp opfattelse af autisme, som går igen i fiktionen. I den sammenhæng kan dokumentargenren noget helt andet, fordi man viser det, som det er," siger Kathrine Felland Gunnlögsson, der så "En anderledes dreng" ved filmens premiere på CPH:DOX i 2013. Hun mener, ligesom Heidi Thamestrup, at der er behov for flere fortællinger om folk med autisme.

"Jo flere forskellige fortællinger, der kommer ud, jo bredere udfoldes det spektrum, som autisme er. Samtidig er det vigtigt, at min søn har nogle at spejle sig i og noget, der reflekterer hans indre liv, ligesom jeg selv kunne spejle mig i film og bøger i min egen opvækst," siger hun. En af de ting, hun hæftede sig mest ved i filmen, var, at den i høj grad tog Alexanders synsvinkel.

"Der er en tendens til, at autisme bliver italesat af eksperter, pårørende og forældre. Jeg synes, det er vigtigt, at autisterne selv kommer til orde. Det kan godt være, Alexander ikke siger så meget i filmen, men han får lov til at tale igennem den måde, han er på."

Fodbold og stripklub

"En anderledes dreng" skildrer ikke kun Alexanders måde at takle sit handikap på, men også hans relation til sin familie og i særdeleshed til storebroren Sebastian, der i 18-års fødselsdagsgave giver Alexander en rejse til Barcelona. Filmen følger de to brødres biltur ned gennem Europa til den spanske strandby, hvor de begiver sig ud for at se fodbold og gå på stripklub.

Selvom Kathrine Felland Gunnlögssons sønner endnu ikke er lige så gamle som Alexander og Sebastian, kan hun nikke genkendende til mange af de situationer, som de to brødre befinder sig i.

"De har en god relation og kan nogle ting sammen, men de kører ikke i samme takt. Det synes jeg også, vi ser i filmen. Sebastian vil rigtig gerne dele nogle oplevelser med Alexander, som ikke nødvendigvis har samme værdi for ham som for Alexander. Filmen viser, at der er mange forskellige måder at have et godt liv på. For hvad er et godt liv? Det kan lige så godt være det stabile og udefra set enormt simple."

Ifølge Heidi Thamestrup er søskendeforholdet et andet vigtigt aspekt ved autisme, som filmen hjælper med at italesætte. "Man forstår godt Sebastians ønske om at lære sin bror at kende på en anden måde. Mange søskende til børn med autisme påtager sig en voksen- og hjælperrolle og gør så lidt ud af sig selv som muligt for ikke at belaste deres forældre. Men det er ikke noget, man snakker så meget om," siger hun.

Skjult handikap

Ifølge Socialstyrelsen er autisme den sundhedsfaglige betegnelse for en række udviklingsforstyrrelser, som har det til fælles, at de hæmmer den tidlige udvikling af sociale færdigheder og dermed også trivsel og udviklingsmuligheder. Årsagen til autisme er biologisk, men omgivelserne har også stor betydning for, hvordan autismen kommer til udtryk hos den enkelte. En af udfordringerne med autisme som handikap er, at man ikke nødvendigvis kan se det på personen.

"Folk tror på det, de ser, og derfor har de større forventninger til mennesker med autisme end til mennesker med et mere synligt handikap. De forstår ikke altid, hvorfor autister reagerer, som de gør," fortæller Heidi Thamestrup. Hun bliver bakket op af Kathrine Felland Gunnlögsson.

"Folk kan godt have en tendens til at se på min søn og sige, at der da ikke er noget i vejen med ham. Og min umiddelbare tanke er jo også, at der ikke er noget 'i vejen' med Alfred. Han er, som han skal være, men han har stadig nogle udfordringer, der gør, at han er i verden på en anden måde. Han opfatter grundlæggende ting anderledes," siger hun og fortsætter:

"Det er derfor, der er brug for flere fortællinger. Både om én som Alexander, hvor det er mere tydeligt, og fortællinger om personer, hvor det ikke lige er til at se på dem, at de er autister."

Emneord: