OBS: Der er i øjeblikket problemer med at se film fra GYMNASIE sektionen. Brug i stedet GRUNDSKOLE.

Kvinder på solenergi

Kvinder på solenergi

HVORFOR FATTIGDOM. Kan man lære analfabetiske kvinder fra tredjeverdens-lande at bygge solpaneler? Det er netop, hvad et projekt i Indien har sat sig for at gøre. "Kvinder med power" følger en jordansk kvindes kamp for at uddanne sig og forbedre vilkårene i den beduin-landsby, hun kommer fra. Filmen indgår sammen med syv andre DFI-støttede dokumentarfilm i den internationale kampagne "Hvorfor fattigdom?".

Af Marianne Lentz, bragt i Det Danske Filminstituts festivalmagasin FILM #76 IDFA november 2012.

"I tror sikkert, at jeg ingenting kan. Men jeg skal nok vise jer, at I tager fejl," siger 32-årige Rafea Anad til sine kvindelige landsbyfæller. Med cigaretten i hånden slår hun ud i retning af sin mand, der ligger mageligt henslængt og laver ingenting. "Se på ham, han ligger bare på madrassen hele dagen." Scenen spiller en central rolle i Mona Eldaief og Jehane Noujaims danskproducerede dokumentarfilm "Kvinder med power", der følger Rafeas kamp for at få lov at uddanne sig.

Rafea vil arbejde, hun vil se verden, og hun vil lære. Og ikke mindst vil hun kunne brødføde sine fire børn og ændre situationen i landsbyen Manshait Al Gayath i Jordan, hvis 300 indbyggere alle er arbejdsløse og nedsunket i dyb fattigdom.

I modsætning til så mange andre kvinder verden over har hun nu fået chancen. Hun er som en af 27 kvinder blevet udvalgt til at deltage i et uddannelsesprogram på Barefoot College i Indien, hvor analfabetiske kvinder rekrutteres fra tredjeverdens-landsbyer til at deltage i et seks måneders uddannelsesforløb. Her lærer de at bygge solpaneler – en ekspertise, de efterfølgende kan tage med sig hjem til deres respektive landsbyer, der dermed bliver energimæssigt bæredygtige og selvforsynende.

Men i Jordan er det vanærende for kvinder at arbejde, og Rafeas mand modsætter sig ideen.

Truer med skilsmisse

Oprindeligt var det en bedstemor fra en anden landsby, der skulle have været af sted til Indien. Barefoot College satser på bedstemødre, fordi de ikke har små børn, og fordi de – i modsætning til mændene, der er mere forfløjne – tager deres kundskaber med sig tilbage til landsbyen og bruger dem der. Men i sidste time springer den udvalgte bedstemor fra, og Rafea melder sig i hendes sted.

Seks uger senere kalder hendes mand hende tilbage. Han truer med skilsmisse og med at tage deres fire fælles døtre fra hende, hvis hun ikke kommer hjem. Oprevet og ulykkelig rejser Rafea tilbage til Jordan, skrækslagen ved tanken om at miste sine børn. Men opholdet i Indien har forandret hende – hun har opdaget, hvad hun er i stand til. Hun har fået selvtillid og mod på livet. "Jeg vil se hvordan folk i andre lande tænker og arbejder," siger hun. "Jeg vil tænke og arbejde med dem."

"Tænk i Jordan," lyder svaret prompte fra hendes mor. "Det er bedre for en kvinde at være hjemme med sine børn." Men for Rafea er der ingen vej tilbage. Med hjælp fra den jordanske regering, der er ivrig efter at bringe alternative energiformer til landet, får hun overtalt sin mand til at lade hende rejse. Hun består sin eksamen med bravour, bliver interviewet til jordansk tv, og vender hjem fuld af gåpåmod og selvtillid.

Uddannelse giver styrke

"Når kvinderne ankommer til Barefoot College, har de absolut ingen selvtillid. De går ind med dårlig kropsholdning, bange og skræmte. Men ved forløbets afslutning er deres holdning oprejst, og de ser ud, som om de kan erobre hele verden. For de havde aldrig troet, at de kunne blive ingeniører – at de var kompetente," forklarer en af filmens to instruktører, Mona Eldaief. "Det giver dem en øget indre styrke."

"Det er en universel problemstilling for kvinder verden over. At have en karriere og en familie, at balancere de to. Det at overvære Rafeas kamp, hvor meget hun er oppe imod … Hvis hun kan overvinde det, så er min situation en smal sag," siger Eldaief, der er bosat i New York.

Eldaief er overbevist om, at kvinder spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af verdens fattigdom. "Som primære forsørgere vil kvinder som Rafea typisk investere deres tid og penge i deres familie og landsby. De flytter ikke væk til de store byer på jagt efter arbejde og efterlader deres familier, sådan som mændene i højere grad gør det."

Emneord: