
Menneskenes land - min film om Grønland
Et personligt og mangefacetteret portræt af Grønland, på en gang en samling af indtryk fra det store hvide land i nord og et kor af stemmer, optimistiske såvel som pessimistiske, i debatten om...
FAVORITFILM. Forfatter Kim Leine anbefaler Filmcentralens tema "Grønland før og nu". Det er en samling af nye og ældre film af bl.a. Anne Regitze Wivel og Jørgen Roos.
Af Liselotte Michelsen. Foto: Gyldendal.
Den dansk-norske forfatter Kim Leine har boet i Grønland i 15 år og skrevet en række bøger, der foregår i Grønland. Han debuterede i 2007 med "Kalak", og siden har han modtaget De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris for "Profeterne i Evighedfjorden" (2012). Han giver Filmcentralens Grønlandstema disse ord med på vejen:
"Jeg vil anbefale Filmcentralens Grønlandstema "Grønland før og nu" med dokumentarfilm fra de sidste knap tres år. Det er en rigtig skattekiste af stemninger, mennesker, viden og historie fra det land, der nu er i gang med at vride sig endegyldigt ud af kolonitidens spændetrøje. Det Grønland, vi kender, er ved at forsvinde for altid, måden at bo, leve og skaffe sig det daglige udkomme på. Men i disse dokumentarfilm er det bevaret som et værdifuldt historisk dokument."
Læs også radiovært Per Juul Carlsens anbefaling af "Menneskenes Land - min film om Grønland"
Filmene i Filmcentralens Grønlandstema kan alle ses online - enten her på Filmcentralen / For Alle eller på Filmstriben / I Lænestolen.
Storslået natur og barske levevilkår - det er to gennemgående elementer i Filmcentralens samling af film om Grønland, temaet "Grønland før og nu".
Filmene er lavet i perioden 1955-2013 og foregår primært på Vestkysten. Nogle af filmene skildrer hverdagslivet, både i det traditionelle fangersamfund og i helt moderne tilsnit. Andre film dykker ned i særlige problemstillinger og begivenheder eller fortæller om eventyrlige ekspeditioner.
Syv af filmene (med lyseblå pil) kan ses online her på Filmcentralen i både Danmark og Grønland. De øvrige film kan ses online på Bibliotekernes streamingtjeneste Filmstriben - I Lænestolen, hvor man skal bruge sit biblioteks-login. De kan kun ses i Danmark.
Se alle film på vores undervisningsportal med UNI-Login