OBS: Der er i øjeblikket problemer med at se film fra GYMNASIE sektionen. Brug i stedet GRUNDSKOLE.

Håndplukkede flygtninge

Håndplukkede flygtninge

INTERVIEW. Når Danmark modtager flygtninge fra verdens mest udsatte brændpunkter, vælger vi dem, der har størst integrationspotentiale, og sorterer dermed de mest sårbare fra. Katrine Philps dokumentarfilm "De udvalgte" følger flygtninges vej gennem det danske nåleøje.

Af Marianne Lentz, bragt på FILMupdate den 5. november 2013.

Er danskerne skræmmende?

Sådan spørger 12-årige Thawng Tha sin mor inden den samtale, der kommer til at få afgørende betydning for resten af hans og familiens liv.

Thawng Tha er flygtet fra Burma med sin lillebror, Biak Biak på 10. Nu er de genforenet med deres forældre i Malaysia, hvor familien venter på at komme til samtale med den danske delegation fra Udlændingeservice og Dansk Flygtningehjælp. En samtale, der vil afgøre, om Thwang Tha og hans familie kan komme til Danmark og bo.

Vi er godt femten minutter inde i dokumentarfilmen "De udvalgte", der følger en gruppe burmesiske flygtninges vej gennem det danske kvotesystem, da Thwang Tha spørger sin mor om danskerne. Han er bange for, at familien vil blive anholdt og smidt i fængsel, men hans mor forsikrer ham om, at danskerne er et fredeligt folk.

"For fire år siden læste jeg en artikel, som påstod, at vi i Danmark håndplukker vores flygtninge. Jeg tænkte: 'Hvad gør vi?' Det havde jeg ikke hørt om før. Og jeg fandt ud af, at man i 2005 indførte de her kriterier, som gør, at man kan fravælge de svageste flygtninge og vælge dem, man synes passer ind i det danske samfund," fortæller instruktør Katrine Philp om tankerne bag filmen.

De mest sårbare vælges fra

Hvert år foretager Udlændingeservice og Dansk Flygtningehjælp ganske rigtigt en udvælgelse af de kvoteflygtninge, som FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR har givet flygtningestatus. Det er de af verdens flygtninge, der er allermest sårbare og udsatte, og som har brug for beskyttelse via genbosætning i et land uden krig og forfølgelse.

I 2005 vedtog Folketinget med stemmer fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en lov, der pålægger den danske delegation at vælge de flygtninge, der har den højeste grad af såkaldt 'integrationspotentiale'. Frem for at tage hensyn til flygtningenes grad af sårbarhed og behov for beskyttelse, vurderer man flygtningenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation (L403 af 1. juni 2005).

Behov for beskyttelse

I praksis betyder loven, at enlige, analfabeter, traumatiserede, fysisk og psykisk svage og deres familier kan frasorteres. FN har flere gange kritiseret Danmark for udvælgelseskriterierne, men de danske politikere har indtil videre ignoreret kritikken.

Katrine Philp er flov på sit lands vegne:

"Jeg synes det er pinligt. Vi bliver nødt til at se på flygtningenes behov i stedet for at se på, hvad der er godt for det danske samfund – hvorfor ellers gå ind og hjælpe? Det er jo hele meningen med ordningen."

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer har tidligere arbejdet i Udlændingestyrelsen og har selv været af sted med den danske delegation for at udvælge flygtninge. Hun er enig i, at de nuværende regler er misforståede og påpeger, at det netop er de flygtninge, der har det allerværst og har det allerstørste behov for beskyttelse, som bliver frasorteret med den nuværende ordning:

"Det kan være enlige kvinder, som er blevet voldtaget, og måske har født et barn som følge af voldtægten. Eller børn, som har mistet deres forældre og ikke har nogen, der kan tage sig af dem. De er givet meget traumatiserede og vil have stor gavn af at blive genbosat i Danmark."

Eva Singer mener, at Danmark med ordningen fraviger det princip, der ligger bag aftalen med UNHCR:

"Vi signalerer jo, at vi ikke har tænkt os at tage vores del af ansvaret for de svageste flygtninge i verden. Det må andre klare."

Under arbejdet med filmen kom Katrine Philp tæt på mange af flygtningene og fik indblik i, hvad reglerne har af menneskelige konsekvenser:

"De har i forvejen været igennem forfærdelige ting i deres hjemland. Nogle lider af Posttraumatisk Stresstilstand eller andre traumer relateret til det, de har oplevet. De venter i årevis på at få chancen for at komme ud af deres håbløse situation. Så samtalen med den danske delegation er fuldstændig afgørende for dem," forklarer instruktøren. "De er bange for at gøre noget forkert. De ved godt, at de skal til samtale, men de ved ikke, hvad de kan blive fravalgt på."

Det handler om flygtninges sikkerhed

FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR har givet Thawng Tha og hans familie flygtningestatus, men Malaysia modtager ikke officielt flygtninge, så familien opholder sig illegalt i landet – for forældrenes vedkommende på fjerde år. Forældrene flygtede, da den burmesiske hær fordrev dem fra deres gård, men de var nødt til efterlade deres to sønner hos bedsteforældrene. De to drenge måtte flygte alene med hjælp fra en menneskesmugler.

Nu bor familien i Kuala Lumpur i en kælderlejlighed, som de deler med dusinvis af andre burmesiske flygtninge. Om natten skiftes de til at holde vagt. Det malaysiske sikkerhedspoliti foretager med jævne mellemrum razziaer, samler de illegale flygtninge sammen og kører dem væk i en lastbil.

"De lever i daglig frygt for at blive arresteret eller smidt ud af landet. De tør ikke falde i søvn, fordi politiets razziaer ofte foregår om natten. Og kvinderne fortæller, at de er bange for, at mændene bliver arresteret, når de er ude for at finde illegalt arbejde."

Det har store konsekvenser for deres psykiske helbred, fortæller Katrine Philp.

Motiverede flygtninge?

Et af kriterierne i den danske lovgivning handler om flygtningenes motivation. Men hvordan vurderer man, om en flygtning er tilstrækkeligt motiveret, spørger Katrine Philp retorisk.

"Er det ikke motivation nok at sidde der? De har været på flugt og er blevet udsat for forfærdelige ting. Nogle har efterladt deres børn og familiemedlemmer. Hvordan viser man sin motivation, når man sidder til sådan en samtale? Skal man vise sin frygt og krænge sine følelser ud, eller skal man være ovenpå og virke glad? For dem handler det jo bare om at komme i sikkerhed. De sidder i en umulig situation."

Både Katrine Philp og Eva Singer opfordrer de danske politikere til at vende tilbage til de regler, Danmark havde før 2005.

"Man kunne meget nemt vælge de flygtninge, der har det største behov for beskyttelse. Det behøver ikke være så indviklet," lyder det fra Eva Singer.

Emneord: