OBS: Der er i øjeblikket problemer med at se film fra GYMNASIE sektionen. Brug i stedet GRUNDSKOLE.

Fra hus og hjem

Fra hus og hjem

INTERVIEW. Når kongens foged rykker ud, ryger familier på gaden. Men hvordan er det at være den, der skal gennemtvinge udsættelsen? Phie Ambos dokumentar "Kongens foged" kaster et nysgerrigt blik på et af velfærdsstatens uigennemsigtige systemer.

Af Marianne Lentz, bragt på FILMupdate den 2. november 2012.

"Vi havde sådan en her for et par måneder siden ligesom denne her, hvor han havde gemt sig i skabet."

Kommentaren kommer fra låsesmeden og er sagt med et smil på læben, men Else smiler ikke. Åbningscenen i Phie Ambos film "Kongens Foged" er sigende. Det handler om mennesker, der ikke vil findes, ikke besvarer breve eller telefonopkald. Og om det system, der rykker ud for at finde dem.

Else er foged. Hendes job er at sørge for, at folk kommer ud af deres hus eller lejlighed, når fogedretten har afgjort, at de skal sættes på gaden – som oftest fordi de ikke har betalt deres husleje til tiden. Udstyret med et kamera har Phie Ambo fulgt fogedens arbejde og vej ind i en række lejligheder i Storkøbenhavn. Lejligheder, der snart skal tømmes for ting, og hvis låse bliver udskiftet for øjnene af de gældsatte beboere.

At det er fogeden, Phie Ambo følger i hælene på med sit kamera, er ifølge instruktøren helt bevidst. Undervejs møder vi de mennesker, der af forskellige årsager ikke har kunnet betale til tiden, men synsvinklen er Elses, understreger Ambo:

"Jeg ville undersøge, hvordan det er at stå på den anden side af døren. Vi ser ofte de her offerbilleder af folk, der er fattige, men vi hører ikke historien fra de mennesker, der står på den anden side og skal smide dem ud. Det må jo også være hårdt," forklarer instruktøren om den undren, der fik hende i gang med filmen.

Det kunne ske for dig

Mødet med fogeden overraskede hende. "Min fordom var, at fogeden var en sur, gammel mand med en bitter, uempatisk attitude – men det var bare slet ikke sådan, det var," siger Ambo, der fandt ud af, at fogeden snarere fungerer som en socialarbejder, der gør, hvad hun kan for at hjælpe folk ud af situationen på den bedst mulige måde.

Men ikke blot hendes billede af fogeden ændrede sig under arbejdet med filmen – hun har også fået revideret sin opfattelse af, hvem det er, der bliver sat på gaden.

"Det har været lidt af en udviklingsrejse. Jeg gik fra at have et meget stereotypt billede af, hvordan det er at være i den situation, til en erkendelse af, at det er ret almindelige mennesker, det sker for. At det er en ophobning af sociale begivenheder, som gør, at man til sidst ikke kan overskue at åbne rudekuverterne," lyder det fra instruktøren.

Vi møder blandt andet elektrikerlærlingen Jon, der skylder 2500 kroner og derfor bliver sat ud af sin lejlighed. Vi kommer indenfor hos den enlige mor Sara, der sidder med sit spædbarn på armen, da fogeden kommer på besøg. Hun er kommet i Riibers, fordi hun har hæftet for sin eksmands gæld. Og så er der Lars, som har været med i Scientology og lånt en masse penge, som han har givet til bevægelsen, fordi hans kone blev syg, og han troede, at det ville redde hende.

"Nu ved han godt, at det var åndssvagt gjort, men enhver vil jo gældsætte sig for dem, de elsker. Det kunne jo også ske for dig eller mig," siger Ambo.

Det er med andre ord hverken misbrugere, psykisk syge eller på anden måde marginaliserede eksistenser, vi stifter bekendtskab med i "Kongens Foged", men derimod almindelige mennesker, hvis fundament lidt efter lidt er skredet under dem. Og det er netop denne gruppe, Ambo har været interesseret i at portrættere, siger hun:

"Det er de nye fattige. Det er der, det bliver farligt for publikum at se – det kunne jo være dem selv, der stod i den situation."

Systemet til debat

Hun har fra begyndelsen haft for øje, at hun ville lave en film om systemet – historier om ofre og bødler er der nok af i forvejen, mener hun: "Det er systemet, jeg gerne vil have, at man tager op til debat, så det ikke hele tiden bliver de samme historier om de onde og gode og de rige og fattige. Jeg vil gerne nuancere det ved at sætte fokus på systemet," forklarer Ambo.

Filmen er apolitisk, betoner hun, men er tænkt som et indlæg i debatten om velfærdssamfundet. "Jeg håber, at den kan skabe en diskussion om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have. Vi har alle sammen en stemme, vi kan alle sammen deltage i den debat og præge den. I stedet for at vi sanseløst går rundt og følger nogle regler, som ingen synes giver mening."

Emneord: