City slang redux
Den 21. oktober 1984 opførte Lars HUG to shows med sin første soloplade, City Slang, på Svalegangen Teater i Århus under titlen "Lars' Autoophug". Begge shows blev optaget med tre kameraer....
FAVORITFILM. Filmkonsulent Helle Hansen har kigget på de godt 400 titler, der er tilgængelige på Filmcentralen. Hun anbefaler Torben Skjødt Jensens "City Slang Redux" fra 2011.
Af Liselotte Michelsen. Foto: Robin Skjoldborg.
Helle Hansen er filmkonsulent for dokumentarfilm på Det Danske Filminstitut. Hun anbefaler "City Slang Redux" og begrunder det sådan her:
"Søren Ulrik Thomsens digte fra samlingen ”City Slang” fra 1981 sunget af Lars H.U.G har altid ramt et særligt sted i mit hjerte. I filmen mødes de to kunstnere til en samtale om værkets opståen og tidsånden. "City Slang Redux" af Torben Skjødt Jensen er et uomgængeligt værk om et højdepunkt i symbiosen mellem poesi og musik", siger hun.
Helle Hansen har været filmkonsulent siden 2011. Hun har en mangeårig journalistisk baggrund og har instrueret en række dokumentarfilm, bl.a. "Ordet fanger" og "BZ", der kan ses på Filmcentralen / For alle.
Læs mere om Helle Hansen i Filmdatabasen.
Den 21. oktober 1984 opførte Lars HUG to shows med sin første soloplade, City Slang, på SvalegangenTeater i Århus under titlen "Lars' Autoophug". Begge shows blev optaget med tre kameraer. Optagelserne blev til et 27 minutters videoshow, der blev vist på DR TV i april 1985. Siden har ingen set noget til showet. I 2008 dukkede den gamle TV-master op og derefter er der blevet arbejdet på at finde yderligere klip og arkivmateriale fra City Slang-tiden. De gamle videooptagelser fra Århus er desværre gået tabt, men det er lykkedes at samle alle 11 numre fra albummet, der i filmen præsenteres med restaureret lydside. Filmen indeholder interviews med de involverede i projektet, både Lars HUG, Finn Verwollt og KimJannson, samt Søren Ulrik Thomsen, som i filmen læser digte fra sin egen samling op. Filmen har premiere præcis 30 år efter, at Søren Ulrik Thomsen debuterede med denne digtsamling.
Instruktør, klipper og producer. Født i Aalborg 1958. Debuterede med videoproduktioner på Det Danske Videoværksted, Haderslev 1983. Første filmproduktioner på Det Danske Filmværksted i København i 1987.
Fra 1991 har han samarbejdet med bl.a. Thomas Gammeltoft/Film & Lyd, Henrik Møller Sørensen/ASA Film, Steen Herdel/Herdel Filmproduktion, Thomas Stenderup/Final Cut Productions, DR Fiktion og Mette Heide/Picture Plus. Fra 1996 ejer af Produktionsselskabet Point of no Return Productions.
En række af Torben Skjødt Jensens film kan ses på Filmcentralen / For alle, bl.a. "Den talende muse", "Simons film" og "Carl th. Dreyer - min metier"
Læs mere om Torben Skjødt Jensen i Filmdatabasen.
Foto: DFI
Alle film kan også ses på bibliotekernes streamingtjeneste Filmstriben